Mission: Samsøudflugt vol. 1

Gruppen tager første gang til Samsø torsdag den 26. februar. Og vi glæder os!!
Vi svæver mellem en lånt forældrebil og et lejet lig (hvis vi lejer et lig kan vi først komme afsted med færge fra Hou kl. 11).

• Afgang Hou kl. 7.15 (eller kl. 11.00)
  
• Ankomst Kolby Kås kl. 8:30 (eller kl. 12.15)
  
• Formøde med Eva og/eller Gitte fra Destination Samsø (formøde) kl. 14.00
• Umiddelbart herefter møde/ interview med småbørnsfamilier...
• Resten af dagen: på opdagelsesrundtur på øen (evt. efter turistkontorets og familiernes anvisninger).
• Hjemrejse (afgang Kolby Kås) Kl. 19.45 (Hou 21.00), eller kl. 20.55 (Hou 22.05).
  

Destination Samsø
aka. Samsø Turistbureau
Langgade 32, Tranebjerg
DK-8305 Samsø

Samsøgades funktioner

Samsøgade opleves primært som en hybrid mellem transport og beboelse. Der danner sig imidlertid praksisser omkring og i gaden, som ikke falder ind i nogen af de to kategorier. Disse praksisformer peger på retninger, gaden kan udvikle sig i og måske allerede er i færd med at transformere sig til.

På trods af at gaden er relativt kort (ca. 300 m.), skifter den karakter flere steder. Især kan man tale om, at gaden deles på ”toppen” ved Ny Munkegade-krydset. Øst herfor ligger den brostensbelagte, snævre del af Samsøgade, som ender ved Århus Universitet. Mod vest fører den stadigt bredere, asfalterede Samsøgade ned i det skarpe sving, hvor Samsøgade bliver til Grønnegade.

1. Transport

I den vestlige del af Samsøgade kører to buslinjer, som præger stedet i første omgang med den faktiske kørsel, men også ved de i alt tre busstoppesteder. Desuden er vejens belægning i denne del ændret til asfalt, muligvis af hensyn til bussernes kørsel. Busserne kommer ind fra syd nede ved Grønnegade og drejer nordpå ”på toppen” ved Ny Munkegade (se illustration 1).

ill. 1

Gennemfarten af de to buslinjer betyder, at der er forholdsvist meget trafik i den lille gade hele dagen igennem. Der kører en bus igennem gaden hvert femte minut mellem kl. 7 og 18 (regner man begge retninger med, stopper linje 24 i alt seks gange i timen, linje 4 ligeså). Efter kl. 18 bliver det til hvert tiende minut. Dette påvirker lydbilledet, såvel som udsynet.

Busstoppestederne fungerer som samlingssteder for bussernes passagerer, som udgør den tydeligste funktionelle befolkningsgruppe i gaden.

2. Beboelse & bebyggelse

Gaden er bebygget på begge sider med ensartede byhuse, som støder direkte op til fortorvet uden forhave. Kun i området omkring Samsøgade Skole er beboelsen afbrudt. Skolen er meget markant i gadebilledet med en bygningsstørrelse, der langt overgår byhusene. Desuden er skolen placeret på gadens højeste punkt, lige ved krydset med Ny Munkegade.

Husenes ensartethed er tydeligst i den østlige del af gaden, hvor de står tættere ved hinanden, da gaden her snævrer ind (se illustration 2). Indsnævringen skyldes dels et mindre fortov, dels at begge sider af gaden her inddrages til parkering. Den tættere bebyggelse bevirker mindre lysindfald, og gaden giver derfor indtryk af at være mere lukket i denne ende. Dette indtryk forstærkes blot af flere misligholdte bygninger, samt de tæt parkerede biler i begge sider.

ill. 2

3. Utilsigtet brug

Samsøgade fungerer primært som gennemfartsvej, især for fodgængere, men også cyklister, personbiler og så busserne. Ny Munkegade-krydset er et vigtigt bindeled mellem Universitetet og midtbyen. Det er den mest trafikerede vej i øgadekvarteret (eksklusiv Langelandsgade), men man kan ikke tale om noget specifikt gademiljø. Dette kan skyldes, at gaden ikke er indrettet til længere ophold, hverken i form af opstillede bænke eller naturlige hvilesteder, såsom sten, parkområder eller lignende. Fortorvet er meget bredt og lyst i den vestlige ende og kunne sagtens inddrages som opholdsområde, men der mangler siddepladser og muligvis motiv for ophold. Den lokale bodega, Troubaduren, tager ikke bestik af potentialet og dens gæster bliver indenfor i de dunkle lokaler.

Omkring kiosken i Ny Munkegade-krydset samles skolens elever til gengæld i frikvartererne og efter skole. Krydset er lyst og åbent, bilerne skal holde en hastighed på 30 km/t, og børnene føler sig velkomne nok til selv at finde tomme kasser at sætte sig på.

Samsøgades mangel på opholdssteder, samt den store forskellighed fra den ene ende til den anden gør den på samme tid åben for tilegnelse, men også skrøbelig for forfald. Især i den østlige ende forfalder gadens stand bemærkelsesværdigt, og i den vestlige ende erobres dele af gadebilledet af grafittimalere og tags.

Der ligger mange potentialer i Samsøgade, som på samme tid er befærdet, ombejlet og forfaldet.

Observationer i og tanker om Samsøgade

Gaden ligger parallelt med Nørregade og krydses af Nymunkegade, Sjællandsgade, Hjarnøgade og Grønnegade. Den strækker sig over en bakke som topper midt på gaden (Nymunkegade). Ved dette kryds ligger Samsøgade skole.

Visuelt udformer gaden sig ved at være delt i 2. Stykket fra Sjællandsgade til Nymunkegade er brostensbelagt og virker smalt og mørkt, mens stykket fra Nymunkegade, over Hjarnøgade til Grønnegade er asfalteret, med bredde fortov og masser af lys.
Den visuelle todeling opfordrer til forskellig brug af de to gadestykker: Den smalle del er mørk og kold. Der er ingen lys eller varme, man får lyst til at gå væk fra den, har ikke lyst til at opholde sig der. Bygningerne er ikke vedligeholdt, hvilket giver en fornemmelse af forfald, der ligger blade mange steder – altså bliver der ikke fejet. Fortovene er smalle. For enden af gaden mødes blikket af en sort container (UFF?) og en stor gul universitetsbygning.

Den bredde del af gade er lys. Der er varme, masser af sol og den er åben, også afslutningsvist, hvor en stor, bred trappe fører op til Sct. Marcus Kirkeplads. Den opfordrer til brug, men måske ikke så meget til ophold. Der er ingen bænke eller deciderede opholdssteder, kun en bænk er placeret helt for enden ved trappen, den bliver brugt af en pige som spiser frokost.

Den materielle forskel i gadebelægningen ville umiddelbart opfordre til at man havde lettere ved / mere lyst til at opholde sig i den del af gaden, hvor der er brostensbelagt. Umiddelbart signalerer disse, i forhold til asfalten, en ro og stilhed. Men fordi gadens omkringliggende huse ikke opfordrer til ophold, men udstråler forfald og ikke charme, bliver den emotionelle opfattelser af denne del af gaden ikke ’hygge’, ’ro’ ’afbræk fra hverdagen’, men derimod ’baggårdsagtig’, ’slumkvarter’ og ’hastig forbi-gang’.

Begge dele af gaden fungerer også mere som passager end som opholdssted. Der er en del trafik og flere busser kører på den nederste del af gaden (Nymunkegade – Grønnegade). Men ser man på området midt i mellem dem (der hvor Nymunkegade krydser) er der et stort åbent rum, hvor fodgængere ’hersker’. Selvom der er meget trafik, er det bilerne der skal holde tilbage, hvilket medfører en lidt ’loose’ holdning hos forgængerne. De skråer over krydset tilfældigt og følger ikke de officielle anvisninger i form af forgængerovergange. I dette områder er der desuden flere af skolens ældre elever som hænger ud. De bruger det ene hjørne, hvor der ligger en kiosk, som mødested og opholdssted. To piger har indtaget kioskens aviskasse og bruger den som erstatning for en manglende bænk.

I dette område er der sat mange færdselsskilte op, bl.a. parkeringsanvisninger og et ’30 km zone’ skilt. Skiltene fungerer som retningslinjer for brugen af dette rum. Der lægges op til at bilerne skal køre langsomt og der gives dermed plads til skolebørnenes brug af rummet omkring krydset. Disse prioriteres.

Flere steder i gaden er bygningerne indtaget af graffitimalere. De har erobret væggene med stencils og kommentarer. Ved udmundingen i Grønnegade er en endevæg benyttet til at starte en form for kommunikation. En har skrevet ’jeg elsker dig’ og en anden har svaret ’jeg elsker også dig’. Den ellers tomme mur, har her fungeret som en åben invitation til en ytringshandling mellem to mennesker.
Et sted på fortovet er der skrevet med store hvide bogstaver: ’NYGIFTE’. Her er gadens rum blevet brugt til at kommunikere en information til forbipasserende omkring to beboere i huset ved siden af.

Ved en trappeopgang er der placeret en ensom blomsterkrukke med friske stedmoderblomster – måske et signal/håb/ønske fra en beboer om at foråret er på vej? I hvert fald en måde at kommunikere et budskab via noget materielt.

Etno-jam - opsamling

Vi brugte etno-jam-spillet til at finde frem til en fælles forståelse for den arbejdsproces, som vi står over for. I vores kortlægning af processen blev vi hurtigt enige om, at vi skal tage udgangspunkt i os selv som researchere og designere. Vores tilgang blev meget lig den hermeneutiske tilgang, idet vi ser de andre arbejdsområder som nye erfaringer, der skal afdækkes, og at vi dernæst vender tilbage til udgangspunktet – os selv. Processen ser vi således ikke som lineær, men som et net af dynamik, hvor de forskellige områder er i konstant samspil med hinanden.

Data/recording-delen har vi sat sammen med etnografi-delen, og disse to peger hen mod Samsø (som vi har indsat som ekstra punkt), da det er vores primære undersøgelsesområde. Derudover har vi tilføjet endnu et punkt, som vi kalder ’legekammerater’, der symboliserer de samarbejdspartnere vi kommer til at få gennem projektarbejdet. Denne del peger mod teknologi-delen og designmaterialer, da vi ikke selv har disse ressourcer. Dernæst har vi sat metode-delen sammen med teori-delen, da vi mener, at disse hænger uløseligt sammen. Til sidst har vi tilføjet bloggen som den del, der dokumenterer vores arbejde løbende, og som vi kan bruge til at gå tilbage i processen, hvis vi har brug for det.

Samsøgader i Danmark

Der er tolv byer i Danmark, som har en Samsøgade.

Af dem er de fem af dem i større byer:

Århus, København Ø, Horsens, Esbjerg, Aalborg


Derudover er tre af dem i mellemstore byer:

Skive, Ringkøbing og Ikast


De resterende fire er i mindre byer:

Hadsund, Hjørring, Jerslev og Gylling


Det primære fokus kunne som udgangspunkt ligge på Samsøgaderne i de større byer, og senere kunne det muligvis udvides til at omfatte de tre mellemstore byer.

Fælles for de fem Samsøgader i de store byer er, at de alle ligger i Øgadekvarterer (mere eller mindre).

I Århus ved vi, at det er et område, hvor der bor mange af de resourcestærke børnefamilier – med høj uddannelse og/eller forholdsvis høj indkomst. Vi kan prøve at undersøge, hvorvidt det samme er gældende for de andre Samsøgader.

Spørgsmål til fokusgruppe - nutidsscenarie

Vi har forsøgt at lave nogle spørgsmål til vores fokusgruppe, som vi kan bruge til vores nutidsscenarie. Spørgsmålene har vi stræbt efter at strukturere således, at de på ingen måde bliver ledende, og samtidig søger vi efter, at svarene kan blive så åbne som muligt.

1. Har du/I nogensinde været på Samsø? I hvilken forbindelse? Hvad var jeres indtryk af øen, og syntes du/I om de indtryk I fik?

2. Hvad forbinder/associerer du/I umiddelbart Samsø med?

3. Hvorfor bor I i Århus? Hvad tilbyder byen jer som børnefamilie? Hvilke ting kunne I savne?

4. Hvad forestiller I jer, at Samsø kunne tilbyde jer som bosted? Hvad ville der evt. mangle?

5. Hvad skulle der så ske med Samsø, for at I seriøst kunne overveje at flytte derover?

NU-scenarie: Karmaeksport

For overhovedet at kunne tænke et scenarie, har vi taget udgangspunkt i to af vores visioner, som vi mener er oplagte at kombinere. Vi har herunder formuleret vores nutidsscenarie med 3 hypoteser, fulgt op af eventuelle mangler i vores research.

Udfra de kombinerede visioner: Øformidling & Øgadebrug

Hypotese 1: Samsø har en særlig tiltrækningskraft/ karma/ kultur/ atmosfære/ nogle særlige geografiske forhold, som gør øen attraktiv.

Hypotese 2: Sammenhængen mellem Samsøgade og Samsø er fraværende i folks bevidstheder. Vi kan udnytte koblingen mellem de to steder til at formidle Samsø.

Hypotese 3: I Århus' øgader bor netop de ressourcestærke, kreative mennesker, som Samsø har brug for at blive associeret med.

Opsamlende: Vi vil koge Samsø ned til de mest positive elementer (essensen) af Samsø. Det er dette Samsø vi vil formidle gennem øgaderne (der er 11 Samsøgader i DK).

Arbejdsprioritering

1) Vores projekt drejer sig altså om i første omgang om at FINDE den eksisterende ø-oplevelse.

2) I anden omgang vil vi føre den nyopdagede ø-oplevelse ud over øens grænser gennem Samsøgaderne. (der ligger særlige potentialer i denne praktiske brug af gadenavne, som sagtens kan udvikles til andre gader)

Vores (teknologiske) designindsats vil i denne vision primært ligge i Samsøgaderne.

OBS! Mangler og spørgsmål

Hovedspørgsmålet må vel lyde, om samsingerne overhovedet har behov for at blive formidlet?

- Ang. hypo-1

Mangel i scenariet: Vi VED faktisk ikke, om Samsø er attraktivt, hvilket er en forudsætning for nu-scenariet. HVIS dette viser sig at være en falsk antagelse, vil vores projekt skulle dreje sig primært om at opdyrke et attraktivt Samsø. Dvs. en øget vægtlægning og omformulering af prioritering ét.

- Ang. hypo-3

Mangel i scenariet: Hvordan ser Samsøgade ud i de resterende 10 byer i Danmark?

Mellem tabu og imperativ

Vi har brugt dagen i dag på at få struktureret vores arbejde bedre. Hvor vil vores kræfter være bedst udnyttede på dette stadie af projektet? - I brainstorming, i mock-up'ing?? Det er som om kreativitetstabuet i dette semester er blevet erstattet af et kreativitetsimperativ. Derfor begynder vi straks dagens gruppesession med at kaste inspirerende post-its efter hinanden.

Det er først, da vi har kørt et par idéer ufatteligt langt ud, at vi kan se vi er på dybt vand. Det føles lidt underligt, idéerne er sjove men inspirationen forsvinder for hurtigt. Vi sætter hælene lidt i. Den følgende arbejdsoversigt viser fra punkt ét til fem, hvor langt vi trods alt er klar til at tænke på nuværende tidspunkt.

1. Vision
Vi har en vision i det omfang, at vi ved, vi vil ændre verden til det bedre for en gruppe mennesker. Et meget basalt arbejdsspørgsmål kunne derfor lyde: Hvem har det svært på Samsø?

De visionsbilleder vi allerede har uploadet her på bloggen, er udtryk for den kreative proces uden rammer. Det føles som om vi ikke har nogen rammer, så længe vi ikke har en anomali. Vision uden anomali lader til at være svært at arbejde med (om ikke uhensigtsmæssigt), og vi venter derfor gerne på flere og mere solidt funderede idéer, mens vi selvfølgelig gemmer de første kreative spirer.

2. Indledende manøvrer
Een måde at informere visionerne er ved den indledende dataindsamling, som vi er gået i gang med. For overblikkets skyld, har vi inddelt Samsø i fire emneområder, indenfor hvilke vi hver især forbereder et oplæg, som vi holder for hinanden tirsdag i næste uge. De fire områder lyder:
a) Historie
b) Kultur
c) Erhverv & energi
d) Geografi & demografi

3. Forberedelse på dataindsamling
Mens vi venter på flere idéer, vil vi de næste uger arbejde mere fokuseret med forberedelser til et kommende besøg på Samsø. Der skal samles en enorm mængde indtryk på turen, og vi har endnu ikke lavet en slagsplan. Hvem skal spørges, hvad skal vendes, hvad skal drejes, hvem skal tændes? Den færdige plan vil selvfølgelig blive lagt ud her på bloggen.

4. Samsøturen
Før vi selv har oplevet øen førstehånds, vil vi ikke kunne lægge os fast på en anomali. Derfor satser vi på at komme til Samsø hurtigst muligt, hvilket vil sige et sted i uge 9.

5. Senere...
Vi kommer hjem, lander en fantastisk idé og tester den gentagne gange...

Den tid, den glæde.

BRAINSTORM 12.02.09

VISION 4

VISION 3

VISION 2

VISION 1

Designspil m. klodser

Ved spillet var René, Malene og Kathrine til stede.

Vi spillede 4 spil, hvor vi skiftevis havde en af de tre roller: Designer (D), hjælper (H) og observatør (O).

1. spil: D ligger to parallelle klodser som udgangspunkt, H følger tydeligt op på D’s idé, men bliver på et tidspunkt ikke i tvivl og ligger derfor to klodser som går i en anden retning af hvad D vil. D genovejer sit design, men beslutter sig for at bygge videre på samme idé blot i en modificeret udgave.

2. spil: D ligger to parallelle klodser (samme udgangspunkt som før), H forbinder de to klodser. D ændrer sin idé, H følger op ved hjælp af symmetri, hvilket bliver resten af spillets udgangspunkt.

3. spil: D laver et kompliceret udgangspunkt som udfordrer H. H fanger D’s idé, men udfordres af klodsernes ’uvilje til at samarbejde’. D og H finder en nogenlunde fælles retning og bygger fælles videre indtil H bliver i tvivl og afslutter spillet ved af gå mod idéen.

4. spil: D starter med at ligge to klodser der former sig som et T. Kort for inden har D og H talt om D's efternavn, som netop starter med T. H bygger derfor videre på D's efternavn, indtil de når lidt ind i navnet, hvor D ændrer et A til et Å og dermed ikke skriver sit eget navn. Nu bliver H forvirret og i opposition forsøger H nu at bygge den anden vej og starte et bogstav før T'et.


I de fire spil var det spændende at se hvordan vi oftest ret hurtigt fangede hinandens idéer og forsøgte at bygge med på dem, og ligeledes hvordan symmetri blev et tilbagevendende træk i de tilfælde hvor vi hjælpere ikke var helt klar over hvad designeren var i gang med.

Efter de tre spil brød vi spillets regler og fortsatte med et spil hvor vi alle var designere på en gang. Her var reglerne at man skulle bruge to klodser ad gangen og vi skulle blive ved til der ikke var flere klodser. Her blev det sjovt at se hvordan vi i gruppen indtog forskellige roller som designere, selvom vi tydeligvis langsomt blev enige om hvad vi byggede. En var eksempelvis ’den udfordrende designer’, som konstant forsøgte at udfordre byggeriet gennem skæve eller vovede klodser, og de andre forsøgte oftest at stabilisere den udfordrende designers klodser.

Bloggen er i gang

Så flyder den linde strøm. Vi glæder os til at kaste energi, vid og vanvid efter den dinosaur-formede ø kaldet Samsø.
Følg med på bloggen og kom med på en virtuel og virkelig rejse ned i et stykke saltvandsomsluttet dansk natur, kultur eller weekendtur.

Vel mødt.
DLS

Klar, parat, til start, til NU!