torsdag den 12. februar 2009

Designspil m. klodser

Ved spillet var René, Malene og Kathrine til stede.

Vi spillede 4 spil, hvor vi skiftevis havde en af de tre roller: Designer (D), hjælper (H) og observatør (O).

1. spil: D ligger to parallelle klodser som udgangspunkt, H følger tydeligt op på D’s idé, men bliver på et tidspunkt ikke i tvivl og ligger derfor to klodser som går i en anden retning af hvad D vil. D genovejer sit design, men beslutter sig for at bygge videre på samme idé blot i en modificeret udgave.

2. spil: D ligger to parallelle klodser (samme udgangspunkt som før), H forbinder de to klodser. D ændrer sin idé, H følger op ved hjælp af symmetri, hvilket bliver resten af spillets udgangspunkt.

3. spil: D laver et kompliceret udgangspunkt som udfordrer H. H fanger D’s idé, men udfordres af klodsernes ’uvilje til at samarbejde’. D og H finder en nogenlunde fælles retning og bygger fælles videre indtil H bliver i tvivl og afslutter spillet ved af gå mod idéen.

4. spil: D starter med at ligge to klodser der former sig som et T. Kort for inden har D og H talt om D's efternavn, som netop starter med T. H bygger derfor videre på D's efternavn, indtil de når lidt ind i navnet, hvor D ændrer et A til et Å og dermed ikke skriver sit eget navn. Nu bliver H forvirret og i opposition forsøger H nu at bygge den anden vej og starte et bogstav før T'et.


I de fire spil var det spændende at se hvordan vi oftest ret hurtigt fangede hinandens idéer og forsøgte at bygge med på dem, og ligeledes hvordan symmetri blev et tilbagevendende træk i de tilfælde hvor vi hjælpere ikke var helt klar over hvad designeren var i gang med.

Efter de tre spil brød vi spillets regler og fortsatte med et spil hvor vi alle var designere på en gang. Her var reglerne at man skulle bruge to klodser ad gangen og vi skulle blive ved til der ikke var flere klodser. Her blev det sjovt at se hvordan vi i gruppen indtog forskellige roller som designere, selvom vi tydeligvis langsomt blev enige om hvad vi byggede. En var eksempelvis ’den udfordrende designer’, som konstant forsøgte at udfordre byggeriet gennem skæve eller vovede klodser, og de andre forsøgte oftest at stabilisere den udfordrende designers klodser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar