Observationer i og tanker om Samsøgade

Gaden ligger parallelt med Nørregade og krydses af Nymunkegade, Sjællandsgade, Hjarnøgade og Grønnegade. Den strækker sig over en bakke som topper midt på gaden (Nymunkegade). Ved dette kryds ligger Samsøgade skole.

Visuelt udformer gaden sig ved at være delt i 2. Stykket fra Sjællandsgade til Nymunkegade er brostensbelagt og virker smalt og mørkt, mens stykket fra Nymunkegade, over Hjarnøgade til Grønnegade er asfalteret, med bredde fortov og masser af lys.
Den visuelle todeling opfordrer til forskellig brug af de to gadestykker: Den smalle del er mørk og kold. Der er ingen lys eller varme, man får lyst til at gå væk fra den, har ikke lyst til at opholde sig der. Bygningerne er ikke vedligeholdt, hvilket giver en fornemmelse af forfald, der ligger blade mange steder – altså bliver der ikke fejet. Fortovene er smalle. For enden af gaden mødes blikket af en sort container (UFF?) og en stor gul universitetsbygning.

Den bredde del af gade er lys. Der er varme, masser af sol og den er åben, også afslutningsvist, hvor en stor, bred trappe fører op til Sct. Marcus Kirkeplads. Den opfordrer til brug, men måske ikke så meget til ophold. Der er ingen bænke eller deciderede opholdssteder, kun en bænk er placeret helt for enden ved trappen, den bliver brugt af en pige som spiser frokost.

Den materielle forskel i gadebelægningen ville umiddelbart opfordre til at man havde lettere ved / mere lyst til at opholde sig i den del af gaden, hvor der er brostensbelagt. Umiddelbart signalerer disse, i forhold til asfalten, en ro og stilhed. Men fordi gadens omkringliggende huse ikke opfordrer til ophold, men udstråler forfald og ikke charme, bliver den emotionelle opfattelser af denne del af gaden ikke ’hygge’, ’ro’ ’afbræk fra hverdagen’, men derimod ’baggårdsagtig’, ’slumkvarter’ og ’hastig forbi-gang’.

Begge dele af gaden fungerer også mere som passager end som opholdssted. Der er en del trafik og flere busser kører på den nederste del af gaden (Nymunkegade – Grønnegade). Men ser man på området midt i mellem dem (der hvor Nymunkegade krydser) er der et stort åbent rum, hvor fodgængere ’hersker’. Selvom der er meget trafik, er det bilerne der skal holde tilbage, hvilket medfører en lidt ’loose’ holdning hos forgængerne. De skråer over krydset tilfældigt og følger ikke de officielle anvisninger i form af forgængerovergange. I dette områder er der desuden flere af skolens ældre elever som hænger ud. De bruger det ene hjørne, hvor der ligger en kiosk, som mødested og opholdssted. To piger har indtaget kioskens aviskasse og bruger den som erstatning for en manglende bænk.

I dette område er der sat mange færdselsskilte op, bl.a. parkeringsanvisninger og et ’30 km zone’ skilt. Skiltene fungerer som retningslinjer for brugen af dette rum. Der lægges op til at bilerne skal køre langsomt og der gives dermed plads til skolebørnenes brug af rummet omkring krydset. Disse prioriteres.

Flere steder i gaden er bygningerne indtaget af graffitimalere. De har erobret væggene med stencils og kommentarer. Ved udmundingen i Grønnegade er en endevæg benyttet til at starte en form for kommunikation. En har skrevet ’jeg elsker dig’ og en anden har svaret ’jeg elsker også dig’. Den ellers tomme mur, har her fungeret som en åben invitation til en ytringshandling mellem to mennesker.
Et sted på fortovet er der skrevet med store hvide bogstaver: ’NYGIFTE’. Her er gadens rum blevet brugt til at kommunikere en information til forbipasserende omkring to beboere i huset ved siden af.

Ved en trappeopgang er der placeret en ensom blomsterkrukke med friske stedmoderblomster – måske et signal/håb/ønske fra en beboer om at foråret er på vej? I hvert fald en måde at kommunikere et budskab via noget materielt.