mandag den 23. februar 2009

Etno-jam - opsamling


Vi brugte etno-jam-spillet til at finde frem til en fælles forståelse for den arbejdsproces, som vi står over for. I vores kortlægning af processen blev vi hurtigt enige om, at vi skal tage udgangspunkt i os selv som researchere og designere. Vores tilgang blev meget lig den hermeneutiske tilgang, idet vi ser de andre arbejdsområder som nye erfaringer, der skal afdækkes, og at vi dernæst vender tilbage til udgangspunktet – os selv. Processen ser vi således ikke som lineær, men som et net af dynamik, hvor de forskellige områder er i konstant samspil med hinanden.

Data/recording-delen har vi sat sammen med etnografi-delen, og disse to peger hen mod Samsø (som vi har indsat som ekstra punkt), da det er vores primære undersøgelsesområde. Derudover har vi tilføjet endnu et punkt, som vi kalder ’legekammerater’, der symboliserer de samarbejdspartnere vi kommer til at få gennem projektarbejdet. Denne del peger mod teknologi-delen og designmaterialer, da vi ikke selv har disse ressourcer. Dernæst har vi sat metode-delen sammen med teori-delen, da vi mener, at disse hænger uløseligt sammen. Til sidst har vi tilføjet bloggen som den del, der dokumenterer vores arbejde løbende, og som vi kan bruge til at gå tilbage i processen, hvis vi har brug for det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar