Klik i øverste højre hjørne af Scribd-boksen nedenfor for et nærmere blik på vores 'overview map'. Du kan selv zoome ind og ud med plus/minus-knapperne.
Designproces EnerGizmo (Overview Map)
søndag den 31. maj 2009
onsdag den 6. maj 2009
Gruppemøde d. 6. maj 2009 - Vejledning, teoretiske overvejelser og konceptfinpudsning.
Ved dagens vejledning havde vi selv gjort os tanker om hvad det var vi gerne ville snakke med Louise om. Vi havde valgt at fokusere på de to punkter:
1) Rapporten
2) Hvordan kan vi i højere grad forholde vores projekt til stedet?
Rapporten kom vi kun meget hurtigt omkring, og valgte i stedet at bruge tiden på en problematik bragt op af Louise, som i høj grad indebar vores andet vejledningspunkt.
Er vores projekt gået hen og blevet et udtryk for en teknologi-forførelse?
I denne problematik lå flere delelementer, som vi, i gruppen, allerede har haft oppe at vende i den seneste tid.
Dette handler blandt andet om at vi ikke må glemme den oprindeligt stillede opgave ”at gentænke ø-oplevelsen”. Her i ligger der en ’forholden sig til’ Samsø som sted, som vi til dels har skubbet lidt i baggrunden i den seneste tid. Det vigtigste aspekt, som vi har forsømt må dog siges at være vores egen kernefaglighed – oplevelsesøkonomien. Vi skal i den nærmeste fremtid derfor have fokus på hvordan vores designproces forholder sig til en oplevelsesøkonomisk kontekst frem for en teknologisk kontekst.
Fokuspunkterne bliver derfor nu:
Pas på ikke at blive for gadget-agtige
Sæt fokus på relationerne, på værdien, på OPLEVELSESØKONOMIEN – hvordan kan vi tænke dette ind i vores design?
Forhold designet til den overordnede ramme (den stillede opgave)
Tænk hvordan vi skaber værdi gennem vores projekt.
Fokus på det sociale omkring Gizmo, stedet og Samsø.
Det oplevelsesøkonomiske aspekt skal boostes!
Under vejledningen kom vi med små forslag til hvordan i kunne udvide Energizmoen til at omfatte nogle af de fokuspunkter nævnt ovenfor. For at dyrke disse nye aspekter gennemførte vi efterfølgende en brainstorm ud fra den teknik vi tidligere i processen har ”opfundet” og betegnet som en spontan kollektiv brainstorm (denne er beskrevet nærmere er focal-map)
Gennem denne teknik fik vi mulighed for, så at sige, at putte et ekstra lag på vores projekt ud fra de indspark vi havde fået under vejledningen. Dette lag skal dog ikke betegnes som helt nye tanker, vi blot lægger overnpå det eksisterende, men nærmere som at vi får lagt et nye fokus, der gør at vi får sat ord på mange af de tanker, vi allerede har som underliggende for projektet, men som endnu ikke er artikulerede.
Ser vi på vores proces i fht. den just gennemførte braistorm, kan man tale om at vi i denne fase åbner op for vores designsfunktioner, men i samspil med dette samtidig snævrer vores koncept ind kraft af de konkretiseringer vi gør. Brainstorming-sessionen fungerer derfor på engang som op-åbnende rent kreativ og samtidig som indsnævrende/lukkende rent procesmæssigt.
Nye overvejelser omkring Energizmoen og dens funktioner (under vejledningen):
1) Rapporten
2) Hvordan kan vi i højere grad forholde vores projekt til stedet?
Rapporten kom vi kun meget hurtigt omkring, og valgte i stedet at bruge tiden på en problematik bragt op af Louise, som i høj grad indebar vores andet vejledningspunkt.
Er vores projekt gået hen og blevet et udtryk for en teknologi-forførelse?
I denne problematik lå flere delelementer, som vi, i gruppen, allerede har haft oppe at vende i den seneste tid.
Dette handler blandt andet om at vi ikke må glemme den oprindeligt stillede opgave ”at gentænke ø-oplevelsen”. Her i ligger der en ’forholden sig til’ Samsø som sted, som vi til dels har skubbet lidt i baggrunden i den seneste tid. Det vigtigste aspekt, som vi har forsømt må dog siges at være vores egen kernefaglighed – oplevelsesøkonomien. Vi skal i den nærmeste fremtid derfor have fokus på hvordan vores designproces forholder sig til en oplevelsesøkonomisk kontekst frem for en teknologisk kontekst.
Fokuspunkterne bliver derfor nu:
Pas på ikke at blive for gadget-agtige
Sæt fokus på relationerne, på værdien, på OPLEVELSESØKONOMIEN – hvordan kan vi tænke dette ind i vores design?
Forhold designet til den overordnede ramme (den stillede opgave)
Tænk hvordan vi skaber værdi gennem vores projekt.
Fokus på det sociale omkring Gizmo, stedet og Samsø.
Det oplevelsesøkonomiske aspekt skal boostes!
Under vejledningen kom vi med små forslag til hvordan i kunne udvide Energizmoen til at omfatte nogle af de fokuspunkter nævnt ovenfor. For at dyrke disse nye aspekter gennemførte vi efterfølgende en brainstorm ud fra den teknik vi tidligere i processen har ”opfundet” og betegnet som en spontan kollektiv brainstorm (denne er beskrevet nærmere er focal-map)
Gennem denne teknik fik vi mulighed for, så at sige, at putte et ekstra lag på vores projekt ud fra de indspark vi havde fået under vejledningen. Dette lag skal dog ikke betegnes som helt nye tanker, vi blot lægger overnpå det eksisterende, men nærmere som at vi får lagt et nye fokus, der gør at vi får sat ord på mange af de tanker, vi allerede har som underliggende for projektet, men som endnu ikke er artikulerede.
Ser vi på vores proces i fht. den just gennemførte braistorm, kan man tale om at vi i denne fase åbner op for vores designsfunktioner, men i samspil med dette samtidig snævrer vores koncept ind kraft af de konkretiseringer vi gør. Brainstorming-sessionen fungerer derfor på engang som op-åbnende rent kreativ og samtidig som indsnævrende/lukkende rent procesmæssigt.
Nye overvejelser omkring Energizmoen og dens funktioner (under vejledningen):
Den lille ’ø’ man får med hjem – oplevelse af energien.
Kan gizmo får nye evener når den kommer til et bestemt sted? Kan den lede folk rundt på øen på en eller anden måde. Hvis den fik egenskaber alt efter hvor den har været?
Den ”samles” gennem brugen…
Samsø: Ø-oplevesen med hjem. Samsø = vedvarende energi. Legetøj som oplades af barnet, Gizmo som udstrålende ro (den ro man finder på Samsø). Inbygge funktioner som relaterer sig til Samsø.
Skal vi booste interaktiviteten?
Den skal knyttes til noget der kun er på samsø.
Kan vi knytte den til færgen?
Vi må gerne tænke afsender – modtager forhold ind…Virkelighedsperspektivet er en del af vores projekt. Vi skal arbejde på at forankre vores design i en kontekst. Forholde os til at skabe
Nye overvejelser omkring Energizmoen og dens funktioner (under brainstormingen):
- ud fra vores teoretiske grundlag i stedsteori og kulturelle strategier
Stedteoretisk
Udforske et sted med sin G. Placering af RFID-chips forskellige steder, evt. flere samme sted
Hvad sker der når vi oplever et sted via en G? Fænomenologiske tilgang til G → kroppen i verden.
Stedsspecificitet → G kan erhverves på bestemste steder, og har særlige funktioner alt efter hvor den kommer fra, G har sit eget temperament…
G får forskellige funktioner når men besøger forskellige steder. Evt. et interaktivt kort et bestemt sted på Samsø, som signalerer hvor der er andre G’er, samt hvor du kan give din G nye fuktioner.
Oplevelsesøkonomisk (kulturelle strategier)
Relationering
- Andre børn/msk (socialt) → antallet af andre G’er afgør intensiteten, kan dette ske via farve, strækere lys, en tæller?
-Stedet (geografisk) → flere funktioner viser sig når G befinder sig / forholder sig til bestemte steder på Samsø
-Indivualisering /customization → Den enkeltes temperament indlejres i G, enhver G er kenkendelig for sin ejer, kan man forme sin G?
- Tidselement → For at forlænge oplevelsen, en relation i fht at vente på at en anden G dukker op før der sker noget / før noget aktiveres.
Autentificering
- Eksistetiel autenticitet → den autentiske relation mellem mennesker (barn/barn, barn/voksen) – det ekstra gode samvær.
- Det uvidste / eksperimenterbare / undersøgelsesaspektet → sætter alle på samme niveau. Giver samme udgangspunkt for alle G-brugere → fælles leg, flow (Czikzentmihailyi)
- Jord-under-neglene autenticitet i oplevelsen af Samsø (Being there…)
Ritualisering
Intensivering → stedsintesiverende og relationsintensiverende
Mytologisering → Geografisk og social relationering. Historisk relation – hvad er G opstået af? Af noget særlig Samsøisk? Storytelling om produktet (letkøbt OØ?) Kan vi udnytte kartoffelstivelse? Kan vi gøre G’s materialitet stedsbunden, organisk og bæredygtig på én gang?
Ny funktion: Kan man udlede frikstionvarme og dermed energi ved at kaste G mod noget?
Værdi: G =
- Incitament til at komme rundt på Samsø
- Intuitiv forståelse af vedvarende energi
- Fartøj for erindring
- Tilhørsforhold til Samsø
- Redskab til at børn kan styrke deres sociale relationer
- Fartøj for nye bekendtskaber
- Har egen kommunikative egenskaber → nedbryder sprogbarrierer
- Cooporate Responsebility → miljøvenligt legetøj
Kan man have flere G’er?
Andre overvejelser:
I rapporten skal vi huske at argumentere for de afgræsninger vi har gjort os ifht. markedsføring og branding.
Djævlens-advokat-? Har vi bare lavet en udvidet tamagochi?
mandag den 4. maj 2009
Processen omkring Procesdiagrammet :)
(klik på billederne for at se større format - vi har vist ikke fået dem helt store nok endnu)
1. skridt:
Herover ses vores første udkast af procesdiagram. Vi har arbejdet med farveskemaer, som vi i løbet af denne uge vil omdanne til ikoner. Der mangler stadig at blive lagt et niveau over diagrammet, som symboliserer forløbets veksling mellem åbnende og lukkende forløb. Vi vil desuden forsøge at gruppere de forkellige punkter for at illustrere sammenhængen mellem refleksioner og metoder.
2. skridt:
Her er vores Overview Map, som stadig er under udarbejdelse. Vi mangler at inddele processen i mindre bidder, eller "klynger" af ikoner, der skal stadig skelnes mellem åben og lukket proces, og til sidst skal ikonerne ordnes vertikalt efter deres relevans for den videre proces.
1. skridt:Herover ses vores første udkast af procesdiagram. Vi har arbejdet med farveskemaer, som vi i løbet af denne uge vil omdanne til ikoner. Der mangler stadig at blive lagt et niveau over diagrammet, som symboliserer forløbets veksling mellem åbnende og lukkende forløb. Vi vil desuden forsøge at gruppere de forkellige punkter for at illustrere sammenhængen mellem refleksioner og metoder.
2. skridt:Her er vores Overview Map, som stadig er under udarbejdelse. Vi mangler at inddele processen i mindre bidder, eller "klynger" af ikoner, der skal stadig skelnes mellem åben og lukket proces, og til sidst skal ikonerne ordnes vertikalt efter deres relevans for den videre proces.
tirsdag den 14. april 2009
fredag den 3. april 2009
torsdag den 2. april 2009
tirsdag den 31. marts 2009
Refleksioner over dagens gruppemøde: Ned og vende – og stærkt tilbage igen!
Workshop & frustrationer
Efter gårsdagens workshop med ’de voksne’, hvor vi havde inviteret en gruppe på 6 venner (alle med eller under uddannelse indenfor lærer- og pædagogfag) lod vores designprojekt sig åbne endnu en gang. Workshoppen gav anledning til flere muligheder og flere aspekter, som vi kunne tage med i vores design. Denne oplukkende effekt gav frustrationer i gruppen. Med rette havde vi alle en fornemmelse af, at workshoppens resultat havde været mere forstyrrende end gavnligt i fht. vores designproces. Vi tog derfor hul på dagens møde med en diskussion af, hvad vi havde fået ud af workshoppen. Vi var hurtigt enige om, at dette primært kunne gøres op som det positive i erfaringen omkring, hvor vigtigt det er, at tilrettelægge en workshop rigtigt. Altså vigtigheden i at inddrage denne på det rigtige tidspunkt i processen samt at sørge for, at være meget klar i forhold til målet med workshoppen - både internt og eksternt. I gruppen er vi derfor også enige om, at workshoppen på trods af den umiddelbare forstyrrende effekt, langt fra har været irrelevant for processen. Tvært i mod fik den åbnet op for nogle problematikker, som vi til dels havde fortrængt.
Fra 4 stier til 1 fælles vej
I den fortsatte diskussion kom vi ind på hvorvidt, vi overhovedet var enige i gruppen og om vi styrende efter samme mål. På trods af fælles operationelle billeder måtte vi her erkende, at vi på flere punkter ikke var tydelige i vores tanker omkring designet. Vi var ikke enige om, hvor vi var på vej hen. Denne problematik havde delvist afsløret sig ved vores ’mock-up’-session i går, hvor vi havde flere idéer og derfor endte med at have ’mock-ups’ på fire forskellige designs. Allerede her fornemmede vi, at det ville blive en udfordring at udvælge den ’mock-up’, som vi ville arbejde videre med, da disse var meget forskellige, og byggede på vidt forskellige idéer og udgangspunkter.
Efter at have taget hul på hele denne problematik forløb dagens møde nogenlunde således:
Vi diskuterede længe hvor vi hver i sær var på vej hen, om hvilke værdier vi så som grundlæggende for vores fremtidige design og om forskellen i at fokusere på designet og på læringsperspektivet i designprocessen. Efter at have nået stort set helt derud, hvor alle idéer var forkastet og flere ’darlings’ var blevet dræbt, vendte processen endelig igen. For at bevæge os væk fra frustrationer og uenighed, besluttede vi at holde fast i de værdier, vi stadig var enige om. Disse blev følgende:
Efter gårsdagens workshop med ’de voksne’, hvor vi havde inviteret en gruppe på 6 venner (alle med eller under uddannelse indenfor lærer- og pædagogfag) lod vores designprojekt sig åbne endnu en gang. Workshoppen gav anledning til flere muligheder og flere aspekter, som vi kunne tage med i vores design. Denne oplukkende effekt gav frustrationer i gruppen. Med rette havde vi alle en fornemmelse af, at workshoppens resultat havde været mere forstyrrende end gavnligt i fht. vores designproces. Vi tog derfor hul på dagens møde med en diskussion af, hvad vi havde fået ud af workshoppen. Vi var hurtigt enige om, at dette primært kunne gøres op som det positive i erfaringen omkring, hvor vigtigt det er, at tilrettelægge en workshop rigtigt. Altså vigtigheden i at inddrage denne på det rigtige tidspunkt i processen samt at sørge for, at være meget klar i forhold til målet med workshoppen - både internt og eksternt. I gruppen er vi derfor også enige om, at workshoppen på trods af den umiddelbare forstyrrende effekt, langt fra har været irrelevant for processen. Tvært i mod fik den åbnet op for nogle problematikker, som vi til dels havde fortrængt.
Fra 4 stier til 1 fælles vej
I den fortsatte diskussion kom vi ind på hvorvidt, vi overhovedet var enige i gruppen og om vi styrende efter samme mål. På trods af fælles operationelle billeder måtte vi her erkende, at vi på flere punkter ikke var tydelige i vores tanker omkring designet. Vi var ikke enige om, hvor vi var på vej hen. Denne problematik havde delvist afsløret sig ved vores ’mock-up’-session i går, hvor vi havde flere idéer og derfor endte med at have ’mock-ups’ på fire forskellige designs. Allerede her fornemmede vi, at det ville blive en udfordring at udvælge den ’mock-up’, som vi ville arbejde videre med, da disse var meget forskellige, og byggede på vidt forskellige idéer og udgangspunkter.
Efter at have taget hul på hele denne problematik forløb dagens møde nogenlunde således:
Vi diskuterede længe hvor vi hver i sær var på vej hen, om hvilke værdier vi så som grundlæggende for vores fremtidige design og om forskellen i at fokusere på designet og på læringsperspektivet i designprocessen. Efter at have nået stort set helt derud, hvor alle idéer var forkastet og flere ’darlings’ var blevet dræbt, vendte processen endelig igen. For at bevæge os væk fra frustrationer og uenighed, besluttede vi at holde fast i de værdier, vi stadig var enige om. Disse blev følgende:
- Udgangspunkt i det eksisterende.
- Bringe oplevelser videre / facilitere erindring.
- Fokus på encoding – altså på “postkort-skriveren” (og ikke modtageren / decodingen)
- Design med fokus på personlig brug.
Desuden måtte vi erkende, at vi måske på flere punkter ofte bliver for ambitiøse og deraf glemmer at holde fokus på designprocessen.
Som et fælles visuelt overblik har vi før brugt følgende model til at huske os selv på formålet med netop dette fag.
MODEL (kommer senere)
Vi gjorde det derfor endnu en gang klart for os selv og hinanden, hvor vigtigt det er at fastholde fokus på denne del af processen.
Med dette for øje begyndte vi en lidt tilfældig fælles refleksionsproces, der langsomt udviklede sig
til en brainstorm. Det pudsige ved dette blev i midlertidigt, at en af de tidligere ’mock-ups’ samt en enkelt kommentar fra en af gårsdagens workshopdeltagere blev udgangspunktet for, at vi pludselig rykkede os enormt meget i vores designproces.
For at finde en fælles vej til et mål tog vi fat i postkort-metaforen endnu en gang. Mens vi stille reflekterede over, hvad et postkort er og kan, indtog en sekskantet tidskapsel (’mock-uppen’) langsomt en funktion som ”ordstyrer”. I en stiltiende aftale i gruppen blev ’mock-uppen’ kastet til den, der havde ordet. På et tidspunkt blev der knyttet en kommentar til den, som var opstået under workshoppen. En af deltagerne havde ikke rigtig nogen mening om selve funktionen af denne mock-up, men udbrød at han var helt vild med formen. Og da denne bemærkning blev gentaget under refleksionsrunden, satte det gang i en brainstorm, der roligt intensiveredes og til sidst blev til en ny idé, som på en gang tog sit udgangspunkt i postkortets værdier, men samtidig blev udviklet ved hjælp af ’mock-uppens’ materialitet. Selvom denne mock-up altså ikke var forenelig med idéen fik den den tiltænkte effekt. Den fungerede som værktøj til videreudvikling af en idé.
Nyt operationelt billede
Efter en brainstorm, der på mange måder adskilte sig fra almidelige brainsstorms med hang til hastig, ophidsende og frembrusende idéudvikling, fandt vi frem til en fælles vej mod et fælles mål for vores design. En dag med mange frustrationer og et langt gruppemøde skubbede os dermed videre i processen mod at frembringe et design. Et nyt operationelt billede blev diskuteret og hurtigt skitseret. Dette nye design genbruger flere af de værdier, som har været underliggende for de andre og er dermed ikke noget komplet nyt, men en ny fortolkning, som vi nu er fælles om.
Nyt operationelt billede: En ’ting’ vi endnu ikke vil sætte label på, men som er kendetegnet ved følgende kvaliteter.
(kommer i morgen eftermiddag…)
lørdag den 28. marts 2009
Kort opsamling på fællesvejledning d. 26/3
Hvornår må vi tænke, hvornår ikke – hvilke informationer bringer workshopsene os i hænde, og hvor kan vi forvente at kunne arbejde selvstændigt på forhånd uden at blive skudt ned af brugerkommentarer.
Det er OS der bestemmer, hvilke kommentarer og indsigelser, der skal korrigere vores proces eller vores idé. Brugergruppen kan sagtens bruges alene til inspiration. Vi behøver ikke føle os forpligtede af den info vi indsamler.
Meget af processen handler om at gøre os bevidste om, hvor langt ind i processen vores workshops har potentiale til at gribe. Vores besøg i 4. klasse var f.eks. ikke specielt givtigt i forhold til konkretiseringen, den materielle udformning af designet.
Tjek Spinoza – om brugen af et sympatisk blik. At entrepreneuren sagtens kan stole på sit eget blik og forvalte det forsvarligt uden nødvendigvis hele tiden at skulle forhøre sig med brugergrupper.
Vi skal desuden forholde os til HVEM vores målgruppe er. Er det børnene? og handler det dermed om at facilitere erindring. Eller er det forældrene? og handler det dermed om at faciliterer god formidling mellem barn/voksen...
Det er OS der bestemmer, hvilke kommentarer og indsigelser, der skal korrigere vores proces eller vores idé. Brugergruppen kan sagtens bruges alene til inspiration. Vi behøver ikke føle os forpligtede af den info vi indsamler.
Meget af processen handler om at gøre os bevidste om, hvor langt ind i processen vores workshops har potentiale til at gribe. Vores besøg i 4. klasse var f.eks. ikke specielt givtigt i forhold til konkretiseringen, den materielle udformning af designet.
Tjek Spinoza – om brugen af et sympatisk blik. At entrepreneuren sagtens kan stole på sit eget blik og forvalte det forsvarligt uden nødvendigvis hele tiden at skulle forhøre sig med brugergrupper.
Vi skal desuden forholde os til HVEM vores målgruppe er. Er det børnene? og handler det dermed om at facilitere erindring. Eller er det forældrene? og handler det dermed om at faciliterer god formidling mellem barn/voksen...
Nyeste operationelle billede / postKORT
Som en udvidelse af portkort tanken, har vi i denne uge arbejdet med et nyt operationelt billede. Kort forestiller vi os noget a la følgende:
- Et fysisk kort med digitale muligheder, som er småt eller tyndt nok til at bringe med sig rundt på øen. Kortet skal kunne tages med hjem på den ene eller anden måde.
- Kortet som et kommunikationsværkstøj gennem den grafiske brugerflade / Interfacet
- Brugen af en form for åbent landkort kan stimulere den visuelle hukommelse, som oftest er stærkere end den sproglige.
Kortet giver ikke alene overblik, men kan også rumme specifikke, personlige indsnit. - Vi kunne tænke os at skabe et kort med mulighed for, at børnene kan tilføje deres egne indtryk på flere niveauer, eventuelt med en skelnen mellem personlige og fælles oplevelser.
Overvejelser:
1. Visuel hukommelse (erindingen i fokus)
En del af projektet har indtil videre drejet sig om at lade børnene strække lejrskole-oplevelsen ud over lejrens faktiske tidsramme. Et almindeligt postkort bidrager til dette på flere måder: forældre får mulighed for at dele barnets oplevelser og snakke med barnet om turen efter hjemkomsten; Postkortet hænges op på køleskabet til skue længe efter kortet blev modtaget; barnet vil kunne genkende billedet på bagsiden og derfra associere til nogle af de indtryk turen gav.Vi ønsker at yderligere facilitere postkortets genkaldelsesevne. Ved at få barnet til at lagre sine oplevelser indenfor en rumlighedsramme, vil vi appellere yderligere til brugen af den visuelle hukommelse, som lagres og genkaldes mere intuitivt end den sproglige.
2. Personlige indsnit (customization)
Mulighed for at være bevidst om de valg man gør sig i fht hvad der tages med hjem og formidles videre. Hvad er det, som er vigtigt at huske for den enkelte? og hvorfor?
3. Opfattelsesniveauer
I designet synes vi det er spændende at arbejde med flere niveauer. Her kunne man tænke i følgende 3 niveauer:
Det fysiske / geografiske niveau: Det materielle kort som kan tages med rundt. Dette niveau kan siges at være kendetegnet ved en særlig form for sociokulturelt lag, som er afhængig at måden vi anskuer verden via to-dimensionelle kort. Et af styrkerne ved dette niveau er, at det i høj grad faciliterer den visuelle hukommelse, og at det sætter fokus på og tager udgangspunkt i STEDET som begreb.
Det Intrapersonelle niveau: De fælles oplevelser som kan lagres på kortet.
Det Interpersonelle niveau: De individuelle oplevelser som lagres
Styrkerne ved disse to nivauer er at de faciliterer en bevidst omkring hvordan vi oplever steder alt efter hvem der befinder sig på dem. De tydeliggør altså hvordan steder skabes i brugen af dem (menneselige praksisser)
I begyndelsen har vi fokuseret meget på mobilitet, kortets forsinkelse.
Nu har fokus flyttet sig til et tidligere indsnit i kortskrivningsprocessen: Hvordan får vi ”kortet” til overhovedet at rumme de vigtigste indtryk, hvad er de vigtigste indtryk, hvordan lagrer børn ferieindtryk? Hvad (materielt, immaterielt?) tager de med sig hjem (uvidst!), hvordan husker de deres oplevelser
Citat: Carl Emil 4 klasse
(Der er mange lejrskolebørn på Samsø – børnenes Samsø-oplevelse som formidling af øen)
Hvordan har vi arbejdet med postkortet?
Et postkort har flere funktioner – fastfryser oplevelsen og strækker oplevelsen, både i tid og rum. Vi har undersøgt forskellige tilgange og står nu et sted mellem:
Barn-forælder Barn-(forældre)
kommunikation erinding
postkort landkort
Vi skal finde ud af, hvad er det væsentligste i disse tanker. Hvad mangler postkortet?
- Findes der et behov for at facilitere barnets erindring af lejrskolen, som i vores øjne repræsenterer en udviklingsmæssigt meget vigtig selvstændighedsoplevelse?
- Findes der et behov for at give forældrene bedre indblik i de ”ryk” barnet tager under en lejrskole?
- Handler det blot om, at børnene skal have oversættelsesredskaber, så de kan tale børnsk til forældrene og samtidig blive forstået?
Operationelle billeder:
Nye operationelle billeder
Dette er de operationelle billeder vi lavede da vi for noget tid siden belsuttede os for at arbejde med postkortet som metafor og ud fra dette designe et redskab til at facilitere formidling af børns oplevelser på lejskoler.
Operationelt billede #1
Operationelt billede #2
Operationelt billede #3
Operationelt billede #4
Operationelt billede #5
Operationelt billede #1
Operationelt billede #2
Operationelt billede #3
Operationelt billede #4
Operationelt billede #5onsdag den 25. marts 2009
Børne-workshop for begyndere
Forløb morgen (8:02-8:08)
- Vi bliver præsenteret af to lærere som bruger vores fiktionelle workshop-identiteter: Bursula, Bibi, Bob og Hr. Banda. (børnene genkender Kathrine)
- Vi er i vores roller fra det øjeblik vi kommer ind af døren.
- Børnene sidder klar i hestesko og er stille, afventende, forbeholdende.
- Lærerne bliver i lokalet under forestillingen.
- Bibi præsenterer hver af os mere indgående (ud fra den rolle vi har aftalt).
- Hr. Banda går forvirret rundt i klassen, folder sit kort ud, og begynder at pakke kufferten ud.
- Bursula tager billeder og vimser rundt i lokalet, mens hun rydder op efter Hr. Banda.
- Bob er helt opslugt af sin dagbog, hvor han skriver detaljer ned.
- Bibi fortæller vores historie, at vi er turister fra Bordurien og har så forfærdeligt travlt derhjemme, at vi ikke engang har tid til at gå i skole. At vi kommer tilbage senere og gerne vil høre børnene fortælle om deres skoledag. Bibi spørger om de vil hjælpe os, og om de vil passe på vores ting i kufferten, mens vi er væk. De må gerne lege med tingene i frikvarteret.
- Børnene reagerer positivt, smiler og kigger undrende på os, mange fniser, når Hr. Banda og Bursula tosser forvirrede rundt.
- Efter ca. fire minutters tid rydder vi op og forsvinder i hast ud af døren. Børnene får at vide, at vi har travlt med at være turister, skal ud og tage billeder. De råber: ”Farvel!” efter os.
Børnenes inddragelse
Hele klassen sidder stille, virker hensynsfulde og er meget opmærksomme. Dette fungerer godt for præsentationen, hvor vi ikke skal bekymre os om, hvorvidt vi har deres opmærksomhed. Vi vil dog gerne åbne for mere ligelig deltagelse fra børnenes side, og vi overvejer flere metoder.
- Hesteskoformen skaber uhensigtsmæssig distance mellem børnene os. Vi vil forsøge at undgå denne rent fysiske barriere ved at sætte os på gulvet og invitere børnene til at komme om til os på den anden side af hesteskoen, så vi sidder sammen med børnene inde midt i rummet.
- Vi har gjort det tydeligt for børnene at det er en fiktionel ramme vi præsenterer dem for, de godtager rammen og lader til at lege med. Vi har på forhånd aftalt at tone udklædningen ned, så det ikke bliver for meget ”børnecirkus”. Vi vil ikke give indtryk af, at vi prøver at narre dem, og de karikerede tossestreger gør, at de ikke føler sig talt ned til. Derved tegner vi samtidig rammerne tydeligere op.
- Børnenes stilhed og opmærksomhed kan meget vel skyldes vores voldsomme invadering af klasseværelset. Forbavselsen og overvældelsen fra morgenstunden har haft en paralyserende effekt på klassen. Vi forbereder os selv på, at der skal skrues ned for tempoet og tossestregerne i anden omgang, så børnene tør åbn munden.
Rolleforvirring
Der er stor forskel på de identiteter vi skal jonglere med i workshoppen. Deltagerobservationen indebærer at vi lever os ind i den fiktionelle rolle for at skabe en skuespillers troværdighed, men samtidig forholder os distanceret til situationen for at kunne opfange analytikerens nøgleord.
- Vi lever os langt ind i rollerne. Så langt, at vi efterfølgende kan mærke, at vi glemmer at være tilstede som observatører. Vi aftaler at forholde os en smule mere jordnært i anden omgang, så vi bedre kan forholde os analytisk og observerende undervejs i workshoppen.
- Rolleindlevelsen betyder, at vi efter besøget i klassen må sidde og nedfælde observationerne på lærerværelset. Vi debriefer med det samme, mens erindringen stadig er frisk.
- Vi er usikre på lærernes rolle. Skaber de tryghed for børnene, hvilket appellerer til åbenhed, eller er de en virkelighedsfaktor, som afholder børnene fra helt at kunne leve sig ind i den fiktive ramme? Vi tager denne problematik med i vores videre overvejelser, men beholder formen og lader som udgangspunkt lærerene se på.
Forløb middag (10:45-11:20)
- Vi træder ind i klassen til stort spontant glædesudbrud.
- Børnene er ved at rydde op efter engelsktime, og de kan næsten ikke blive færdige hurtigt nok. Mens de samler tuscher og papir sammen, spørger de til Hr. Banda og gætter på han nok er blevet væk fra os fordi han var så forvirret.
- Vi sætter os på gulvet i midten af rummet og Bibi fortæller om den forsvundne Hr. Banda. Børnene er musestille og lytter intenst.
- Vi beder børnene fortælle om deres skoledag.
- Efter ti minutter bringer vi Hr. Banda ind i snakken igen: Hvordan kan vi fortælle ham om skolen, uden han kommer til at kede sig og går sin vej? Vi beder børnene bruge deres fantasi og deler nogle af kuffertens ting rundt iblandt dem.
- I tyve minutter snakker vi om, hvordan vi kan lave skøre (kommunikations-) opfindelser ud af de medbragte ting. Et par af børnene tager tingene i brug, og cirka 6 af børnene deltager aktivt i snakken.
- Efter snakken beder Bibi klassen om alle at tegne eller skrive om de bedste idéer i de sidste minutter. Alle laver mindst én tegning, og de fleste skriver små beskrivelser til.
- Bursula samler alle tegningerne sammen i Hr. Bandas magiske trækasse, og vi pakker kufferten sammen.
- Vi deler flødeboller ud og takker mange gange for hjælpen.
tirsdag den 24. marts 2009
Workshop med de voksne
Næste workshop, som vi vil afholde, bliver på mandag d. 30. marts.
Vi vil forsøge at skaffe nogle lærere, lærerstuderende og pædagoger til at deltage i workshoppen, da de har erfaring med, hvad der foregår på lejrskole. Udgangspunktet for workshoppen bliver den workshop, som vi selv var i gennem i Stedsteori og stedsdesign med Jannie Friis og Louise Fabian, og som hed det tredje sted. Vi har nedskaleret workshoppen på nogle områder, da vi ikke finder det nødvendigt for at gennemgå hele forløbet. Derfor har vi valgt at fokusere primært på to områder i workshoppen:
Vores metode til at klarlægge 6 udtryksformer er også med inspiration fra det tredje sted-workshoppens metoder. Vi brainstormede og nedskrev alle de forskellige former for udtryk (eller formidlingsformer), som vi kunne finde på, og derefter kategoriserede vi dem i 6 forskellige hovedgrupper. Det er dermed blevet til følgende:
Vi vil forsøge at skaffe nogle lærere, lærerstuderende og pædagoger til at deltage i workshoppen, da de har erfaring med, hvad der foregår på lejrskole. Udgangspunktet for workshoppen bliver den workshop, som vi selv var i gennem i Stedsteori og stedsdesign med Jannie Friis og Louise Fabian, og som hed det tredje sted. Vi har nedskaleret workshoppen på nogle områder, da vi ikke finder det nødvendigt for at gennemgå hele forløbet. Derfor har vi valgt at fokusere primært på to områder i workshoppen:
1. Deltagernes udvælgelse af værdier og praksisformer, som de synes finder sted på en lejrskoletur.
2. Hvad opstår der af forskellige tanker omkring disse, når vi beder dem kombinere dem med 6 udtryksformer, som vi har valgt på forhånd.
Forhåbentlig får vi dermed noget at vide om, hvordan de tænker om og oplever en lejrskole - både fra den voksne deltagers side, men også i deres funktion som børnenes talerør - samt hvilke tanker de kunne gøre sig om, hvordan disse oplevelser kan formidles videre.
Workshopforløbet
- Kort præsentation - dog uden at sige for meget, da vi helst vil have deres første tanker, uden at de er farvede af, at vi har forklaret, hvad vores projekt går ud på.
- Kortlægning værdier, funktioner og praksisoformer på en lejrskole (varighed 10 min). Dette foregår som en post-it runde, hvor alle siger deres forslag højt og dernæst skriver dem ned på en post-it.
- Kategorisering af alle deres idéer i 5-6 hovedgrupper (varighed 5 min)
- Nu klarlægges rammen for det følgende, og vi 'afslører' vores projekt
- De 5-6 hovedgrupper indsættes i et dimension grid på den horisontale del. Vi har allerede indsat 6 udtryksformer på den vertikale del (se nedenfor).
- Nu skal deltagerne komme med forslag på, hvordan felterne mellem værdier og udtryksformer kan kombineres. Alt er tilladt; det kan være innovative idéer eller tidligere oplevelser og erfaringer, der skitseres. Det vigtige er at vi får en masse billeder af, hvad DE ser og oplever.
- Alle idéer fremlægges og snakkes om til sidst.
- Afslutning
De 6 udtryksformer
Vi har valgt at den vertikale del af det dimension grid, som vi vil benytte os af i vores udgave af workshoppen, ikke skal bestå af .. som i den oprindelige udgave. Dette er især fordi, at vi allerede har vores brugere på plads; børn på lejrskole samt deres forældre. I stedet finder vi det gavnligt, at den består af forskellige udtryksformer, som fordrer tanker om, hvordan lejrskolen kan formidles. Vi har desuden besluttes os for, at vi vil have disse udfyldt på forhånd, da det for det første kan få os sporet sikkert i den retning, som vi har brug for, og for det andet da det sparer os tid i workshoppens udførelse.Vores metode til at klarlægge 6 udtryksformer er også med inspiration fra det tredje sted-workshoppens metoder. Vi brainstormede og nedskrev alle de forskellige former for udtryk (eller formidlingsformer), som vi kunne finde på, og derefter kategoriserede vi dem i 6 forskellige hovedgrupper. Det er dermed blevet til følgende:
- Sang, dans, musik, drama og leg (repræsenterer kropslige, kreative udtryksformer)
- Tegne, male, skrive (mentale, kreative udtryksformer)
- MMS/SMS (en kendt udtryksform som indeholder instant messaging-funktionen)
- Foto, video og lydoptagelse (kendte teknologiske udtryksformer)
- IT og teknologi (som en bred kategori uden begrænsninger)
- Postkort (repræsenterer den metafor, som vi arbejder ud fra)
mandag den 23. marts 2009
SÅ hører vi efter!
Vi snakker og vi snakker og ved så meget men på onsdag skal vi holde workshop for børn (se herunder) og så skal vi sgu slå lyttelapperne ud! Brugerinddragelse here we come!
Workshop 1: Besøg fra Bordurien
Onsdag i denne uge gennemfører vi den første af to brugerorienterede workshops. Den kommer til at foregå i en 4. klasse på Vorrenvangskolen og tager udgangspunkt i følgende overvejelser:
Workshop: Besøg fra Bordurien
– profil på 4 turister fra et fremmed land langt langt væk
Hvor kommer vi fra?
Bordurien – et land langt langt væk. I Bordurien taler man bordugisisk, alle navne starter med B og folk elsker farven orange. Bordurien er et land, hvor man altid har rigtig travlt.
Hvorfor er vi i Danmark?
Vi har ferie, og derfor har vi travlt med at komme ud og se andre lande. I Bordurien har man så travlt, at man aldrig har tid til at gå i skole. I Bordurien ved man faktisk ikke helt, hvad en skole er, men der er mange som har fortalt, at der findes skoler andre steder i verden, og mange Bordurer er nysgerrige på at finde ud af, hvad man laver i sådan en skole. Derfor er vi taget på besøg i 4 klasse på Vorrevangskolen.
Hvem er vi?
Vi hedder Bibbi, Bob, Bursula og Hr. Banda.
Bibbi snakker meget. Hun har altid travlt med at fortælle om alting. Hun kan fortælle lige fra hun vågner til hun går i seng – uden pause. Hun fortæller om alting, og når hun kommer hjem fra ferie, skal hun fortælle om det til alle hendes travle venner i Bordurien.
Bursula går med briller. Det er mest fordi hun synes de er pæne, men også fordi hun nogle gange synes, det kan være svært at se tingene klart. Hun øver sig i at være god til at se ting og i at huske, hvad det er hun ser. Nogen gange synes hun det hjælper at tage billeder, og derfor har hun altid et kamera med sig. Det er hende der har fundet på at lave et fotoalbum af vores ferie.
Bob er altid glad. Han smiler og elsker at gå med solbriller, og så elsker han at skrive dagbog. Han har den altid med sig, og når han er på ferie skriver han hele tiden i den. Det er faktisk det, han har mest travlt med, at skrive alt det ned han oplever på ferien.
Hr. Banda er den mest travle af os alle, men det er også fordi, han er den ældste. Han har tit så travlt, at han glemmer, hvad det egentlig er han skal. Han glemmer tit sine ting, og nogen gange glemmer han også sig selv. Heldigvis glemmer han aldrig, hvor han kommer fra, så han ved altid, hvor han skal tage tilbage til, når han har glemt, hvor han skulle hen.
Besøget på skolen
De 4 turister tager på besøg hos en 4. klasse for at lære noget om, hvad man laver i en skole. De fortæller om hvem de er og også om, hvad de har med i deres kuffert. Den er fyldt med alle mulige mærkelige ting, som måske ikke er de mest almindelige til en ferie. De synes det er sjovest, hvis det er børnene som fortæller om, hvad en skole er for noget, men de har så travlt, så travlt, så før de har tid til at høre det, skal de lige en tur ud i byen og tage billeder med Bursulas kamera. Deres kuffert er meget tung, og derfor vil det være nemmere, hvis den kan få lov at stå i klassen, ind til de kommer tilbage. Børnene må meget gerne kigge i kufferten og undersøge tingene, men de skal passe på dem, for det er ting, som er lånt, og som skal med tilbage til Bordurien.
De lader kufferten stå i klassen og tager af sted ud for at tage billeder. Senere på dagen kommer tilbage, men der er sket noget! Hr. Banda er selvfølgelig blevet væk, og nu er det jo lidt et problem, at han ikke får at høre, hvad det egentlig er man laver i en skole. Sammen med børnene bliver de tre andre nu nødt til at finde ud af, hvordan man kan forklarer Hr. Banda det hele senere. Dette gøres ud fra nogle af de ting som er i kufferten. Det er altså et mål at finde måder og metoder til at formidle noget videre med. Workshoppen afsluttes med, at børnene skal tegne en tegning hver især af den idé, som de bedst kunne lide.
Tankerne bag workshoppen
Idéen med de fire turister tager udgangspunkt i metoden Fictional Inquiry og går ud på at skabe en fiktionel ramme for den workshop, vi vil lave med en 4 klasse.
Workshoppens formål er at få børnene til at hjælpe os med at tænke ud over de vante rammer, når vi tænker formidling. Gennem den åbenlyse agenda (undersøgelse af hvad en skole er) åbner metoden for en skjult agenda omkring videreformidling. Grunden til vi vælger at holde den egentlige agenda skjult, er at vi ikke ønsker at sætte en alt for fast ramme ned over de tanker, eleverne gør sig.
Vi arbejder med postkortet som en metafor og med de formidlingsfunktioner et postkort har og mangler. Det er vores antagelse at en direkte workshop omkring postkortet vil binde tankemønstret til det eksisterende postkorts funktioner og dermed ikke være givtigt. Gennem den skjulte agenda kommer der fokus på, hvordan man kan ’sige noget videre’ på mange forskellige måder. Altså hvordan man kan sortere det væsentlige ud og få formidlet videre ved hjælp af alle tænkelige og utænkelige metoder. De genstande som udgør vores kuffertindhold er derfor både en del af settingen (den fiktionelle ramme) i workshoppen, men samtidig også en katalysator til at tænke ’ud af boksen’ og prøve at få eleverne til at kombinere tingene til sjove/nye måder at formidle noget videre. Her går vi altså ind og kombinerer Fictional Inquiry metoden med delelementer fra både metoden omkring drama og rekvisitter og Interaction Relabelling-metoden.
At lade kufferten stå i klassen mens vi er væk, er et forsøg på at få eleverne til at undersøge genstandene uden at de har en konkret opgave, de skal forholde sig til. Det er vores mål, at deres nysgerrighed overfor tingene skal være med til, at de senere (når vi vender tilbage) kan tænke ud fra tingenes funktioner, når vi inddrager dem som hjælpemidler til at formidle, hvad en skole er til den manglende turist. Det er altså ikke elevernes svar på hvad en skole er, som er relevant, men derimod de idéer vi i fællesskab får omkring hvordan dette skal/kan videreformidles.
Turist-karakterer
De fire turister har hver især fået forskellige karaktermæssige træk, som både skal understøtte den fiktionelle ramme og samtidig workshoppens funktioner.
Hr. Banda er således travl og glemsom og bliver derfor væk, hvilket giver anledning til hele diskussionen omkring formidling. Bursula tager altid billeder, hvilket handler om videreformidling og samtidig fungerer som dokumentation. Bibi taler meget, hvilket giver hende rollen som fortæller i fiktionen og igen stimulerer tanken omkring videreformidling. Sidst men ikke mindst elsker Bob at skrive dagbog, hvilket endnu engang handler om formidling og refleksion og desuden, sammen med Bursulas billeder, udgør en del af dokumentationen af workshoppen.
Workshop: Besøg fra Bordurien
– profil på 4 turister fra et fremmed land langt langt væk
Hvor kommer vi fra?
Bordurien – et land langt langt væk. I Bordurien taler man bordugisisk, alle navne starter med B og folk elsker farven orange. Bordurien er et land, hvor man altid har rigtig travlt.
Hvorfor er vi i Danmark?
Vi har ferie, og derfor har vi travlt med at komme ud og se andre lande. I Bordurien har man så travlt, at man aldrig har tid til at gå i skole. I Bordurien ved man faktisk ikke helt, hvad en skole er, men der er mange som har fortalt, at der findes skoler andre steder i verden, og mange Bordurer er nysgerrige på at finde ud af, hvad man laver i sådan en skole. Derfor er vi taget på besøg i 4 klasse på Vorrevangskolen.
Hvem er vi?
Vi hedder Bibbi, Bob, Bursula og Hr. Banda.
Bibbi snakker meget. Hun har altid travlt med at fortælle om alting. Hun kan fortælle lige fra hun vågner til hun går i seng – uden pause. Hun fortæller om alting, og når hun kommer hjem fra ferie, skal hun fortælle om det til alle hendes travle venner i Bordurien.
Bursula går med briller. Det er mest fordi hun synes de er pæne, men også fordi hun nogle gange synes, det kan være svært at se tingene klart. Hun øver sig i at være god til at se ting og i at huske, hvad det er hun ser. Nogen gange synes hun det hjælper at tage billeder, og derfor har hun altid et kamera med sig. Det er hende der har fundet på at lave et fotoalbum af vores ferie.
Bob er altid glad. Han smiler og elsker at gå med solbriller, og så elsker han at skrive dagbog. Han har den altid med sig, og når han er på ferie skriver han hele tiden i den. Det er faktisk det, han har mest travlt med, at skrive alt det ned han oplever på ferien.
Hr. Banda er den mest travle af os alle, men det er også fordi, han er den ældste. Han har tit så travlt, at han glemmer, hvad det egentlig er han skal. Han glemmer tit sine ting, og nogen gange glemmer han også sig selv. Heldigvis glemmer han aldrig, hvor han kommer fra, så han ved altid, hvor han skal tage tilbage til, når han har glemt, hvor han skulle hen.
Besøget på skolen
De 4 turister tager på besøg hos en 4. klasse for at lære noget om, hvad man laver i en skole. De fortæller om hvem de er og også om, hvad de har med i deres kuffert. Den er fyldt med alle mulige mærkelige ting, som måske ikke er de mest almindelige til en ferie. De synes det er sjovest, hvis det er børnene som fortæller om, hvad en skole er for noget, men de har så travlt, så travlt, så før de har tid til at høre det, skal de lige en tur ud i byen og tage billeder med Bursulas kamera. Deres kuffert er meget tung, og derfor vil det være nemmere, hvis den kan få lov at stå i klassen, ind til de kommer tilbage. Børnene må meget gerne kigge i kufferten og undersøge tingene, men de skal passe på dem, for det er ting, som er lånt, og som skal med tilbage til Bordurien.
De lader kufferten stå i klassen og tager af sted ud for at tage billeder. Senere på dagen kommer tilbage, men der er sket noget! Hr. Banda er selvfølgelig blevet væk, og nu er det jo lidt et problem, at han ikke får at høre, hvad det egentlig er man laver i en skole. Sammen med børnene bliver de tre andre nu nødt til at finde ud af, hvordan man kan forklarer Hr. Banda det hele senere. Dette gøres ud fra nogle af de ting som er i kufferten. Det er altså et mål at finde måder og metoder til at formidle noget videre med. Workshoppen afsluttes med, at børnene skal tegne en tegning hver især af den idé, som de bedst kunne lide.
Illustration: Som til til en fælles forståelse af forløbet i workshoppen valgte vi at beskrive den via et storyboard. Dette gav et godt overblik over processen og målet med workshoppen.
Tankerne bag workshoppen
Idéen med de fire turister tager udgangspunkt i metoden Fictional Inquiry og går ud på at skabe en fiktionel ramme for den workshop, vi vil lave med en 4 klasse.
Workshoppens formål er at få børnene til at hjælpe os med at tænke ud over de vante rammer, når vi tænker formidling. Gennem den åbenlyse agenda (undersøgelse af hvad en skole er) åbner metoden for en skjult agenda omkring videreformidling. Grunden til vi vælger at holde den egentlige agenda skjult, er at vi ikke ønsker at sætte en alt for fast ramme ned over de tanker, eleverne gør sig.
Vi arbejder med postkortet som en metafor og med de formidlingsfunktioner et postkort har og mangler. Det er vores antagelse at en direkte workshop omkring postkortet vil binde tankemønstret til det eksisterende postkorts funktioner og dermed ikke være givtigt. Gennem den skjulte agenda kommer der fokus på, hvordan man kan ’sige noget videre’ på mange forskellige måder. Altså hvordan man kan sortere det væsentlige ud og få formidlet videre ved hjælp af alle tænkelige og utænkelige metoder. De genstande som udgør vores kuffertindhold er derfor både en del af settingen (den fiktionelle ramme) i workshoppen, men samtidig også en katalysator til at tænke ’ud af boksen’ og prøve at få eleverne til at kombinere tingene til sjove/nye måder at formidle noget videre. Her går vi altså ind og kombinerer Fictional Inquiry metoden med delelementer fra både metoden omkring drama og rekvisitter og Interaction Relabelling-metoden.
At lade kufferten stå i klassen mens vi er væk, er et forsøg på at få eleverne til at undersøge genstandene uden at de har en konkret opgave, de skal forholde sig til. Det er vores mål, at deres nysgerrighed overfor tingene skal være med til, at de senere (når vi vender tilbage) kan tænke ud fra tingenes funktioner, når vi inddrager dem som hjælpemidler til at formidle, hvad en skole er til den manglende turist. Det er altså ikke elevernes svar på hvad en skole er, som er relevant, men derimod de idéer vi i fællesskab får omkring hvordan dette skal/kan videreformidles.
Turist-karakterer
De fire turister har hver især fået forskellige karaktermæssige træk, som både skal understøtte den fiktionelle ramme og samtidig workshoppens funktioner.
Hr. Banda er således travl og glemsom og bliver derfor væk, hvilket giver anledning til hele diskussionen omkring formidling. Bursula tager altid billeder, hvilket handler om videreformidling og samtidig fungerer som dokumentation. Bibi taler meget, hvilket giver hende rollen som fortæller i fiktionen og igen stimulerer tanken omkring videreformidling. Sidst men ikke mindst elsker Bob at skrive dagbog, hvilket endnu engang handler om formidling og refleksion og desuden, sammen med Bursulas billeder, udgør en del af dokumentationen af workshoppen.
tirsdag den 17. marts 2009
Reflektioner primo Uge 12
Endnu et mandagsmøde har kastet idéer og talrige overvejelser af sig. Lejrskolerne på Samsø har fokus og postkortet til mor og far ligeså. Men hvad er styrken og den grundlæggende værdi ved at være på lejrskole? Frigørelse, adskillelse, risikoomfavnelse og frigørelse er nøgleværdier er vi enige om. Men udfra det, kan vi blive ved - muligvis i en uendelighed - med at afsøge vores hjerner for idéer i alle retninger.
Vi laver i stedet to workshops med hhv. skolebørn og en gruppe forældre for at afdække, hvordan man kan retænke formidlingen af oplevelser fra lejrskolen til hjemmet, til bedsteforældrene, til den bedst veninde osv.
Nu er det så tirsdag og vi taler om hvordan disse workshops mere præcist skal afvikles.
Det er stadig svært men vi tænker mere og mere over de teknikker vi har lært. Det hjælper.
Vi taler kun om børn i dag. Det er vist også rigeligt... Vi laver storyboard til børneworkshoppen så vi er enige om hvad der skal ske. Det er til os selv.
Vi laver i stedet to workshops med hhv. skolebørn og en gruppe forældre for at afdække, hvordan man kan retænke formidlingen af oplevelser fra lejrskolen til hjemmet, til bedsteforældrene, til den bedst veninde osv.
Nu er det så tirsdag og vi taler om hvordan disse workshops mere præcist skal afvikles.
Det er stadig svært men vi tænker mere og mere over de teknikker vi har lært. Det hjælper.
Vi taler kun om børn i dag. Det er vist også rigeligt... Vi laver storyboard til børneworkshoppen så vi er enige om hvad der skal ske. Det er til os selv.
onsdag den 11. marts 2009
Postkort nutidsscenarie
Det er tidligt mandag morgen på Vorrevang skole. Forældre kører til og fra, dropper deres børn af med madpakker, kindkys og søvn i øjnene. Midt i skolegården står Konrad sammen med sin klasse, 4. b. Ligesom mange af de andre har han en stor, tung gymnastiktaske med i stedet for sin skoletaske. Han skal på lejrskole. Forældrene til denne klasse er her stadig, hvisker farvel og krammer deres børn lidt tættere ind til sig end de plejer. Børnene har store forventninger til turen, men det er aldrig helt nemt at sige farvel. Da bussen kører, står også Konrads forældre tilbage, prøver at ryste bekymringer og savn af sig, mens de smiler ved tanken om deres lille dreng med røde kinder, vind i håret og sand i skoene.
Det tager lang tid at sejle til Samsø, og Konrad nærmest kaster sig ud af lokalbussen, da den endelig standser i Nordby. Transporten har sat ild i røven på hele klassen. Der skal ske noget! Lygtepælene får en sving-om, grus kastes ud i gadekærets lille sø, og klokkesnoren er umulig at holde sig fra. Der er SÅ meget de skal nå på de næste tre dage!
Før soveposerne er rullet ud, har Konrad allerede fået sidestik af at lege fangeleg i bakkerne ved Issehoved, de fleste af drengene har fået våde sko i vandkanten, og tre havmåger er stadig i chok over de skrigende små mennesker, der overrumplede dem midt i den smukke solnedgang. Friheden føles berusende, og Konrad kan næste ikke følge med. Den første aften er der ingen spektakel i gangene. Konrads hoved er fuld af indtryk, og da hovedet rammer puden, går han ud som et lys.
På andendagen er der om muligt endnu mere drøn på, og Konrad begynder allerede at ærgre sig over, at turen snart er slut. I mellemtiden går cirka 50 forladte forældre rundt hjemme i Århus. De sidder i arbejdstiden og falder i staver, mærker en underlig tomhed og glæder sig til at få ungerne hjem igen. Konrads forældre prøver under aftensmaden at forestille sig, hvad deres lille dreng mon laver på Samsø.
Onsdag morgen samler lærerne postkort ind på lejrskolen. De, der ikke har skrevet ét endnu, får hjælp af lærerne til at stave sig gennem en lille hilsen til forældre eller bedsteforældre. Konrad vil så gerne fortælle sine forældre hvor ufatteligt meget der er sket, men den flotte måge, som han har tegnet øverst på kortet, efterlader ikke meget plads til at skrive på. Han kniber øjnene i og koncentrerer sig inderligt om at huske ALT, så han selv kan fortælle det til mor og far.
På Samsøgade skole står en kødrand af længselsfulde forældre parat, da bussen triller ind i skolegården. Denne gang har Konrad ikke så travlt med at komme ud. Ligesom de andre trætte børn glider han langsomt ud af bussen, mødes med knus og interesserede spørgsmål til turen fra mor og far, der håber på at dele en bid af lejrskolekagen. Konrad trodser kortvarigt trætheden og kan næsten ikke nå at trække vejret mellem alle de historier, han skal huske at fortælle. Efter kort tid kan han ikke længere holde styr på, hvad han allerede har fortalt og hvad han skal huske...
Næste dag ankommer postkortet med mågen og teksten: "Kære mor og far. Jeg har det godt, det er sjovt på Samsø. Hils Fido og mormor! Kærlig hilsen Konrad" På bagsiden af kortet er der et idyllisk scenarie med gamle huse på Samsø.
Det tager lang tid at sejle til Samsø, og Konrad nærmest kaster sig ud af lokalbussen, da den endelig standser i Nordby. Transporten har sat ild i røven på hele klassen. Der skal ske noget! Lygtepælene får en sving-om, grus kastes ud i gadekærets lille sø, og klokkesnoren er umulig at holde sig fra. Der er SÅ meget de skal nå på de næste tre dage!
Før soveposerne er rullet ud, har Konrad allerede fået sidestik af at lege fangeleg i bakkerne ved Issehoved, de fleste af drengene har fået våde sko i vandkanten, og tre havmåger er stadig i chok over de skrigende små mennesker, der overrumplede dem midt i den smukke solnedgang. Friheden føles berusende, og Konrad kan næste ikke følge med. Den første aften er der ingen spektakel i gangene. Konrads hoved er fuld af indtryk, og da hovedet rammer puden, går han ud som et lys.
På andendagen er der om muligt endnu mere drøn på, og Konrad begynder allerede at ærgre sig over, at turen snart er slut. I mellemtiden går cirka 50 forladte forældre rundt hjemme i Århus. De sidder i arbejdstiden og falder i staver, mærker en underlig tomhed og glæder sig til at få ungerne hjem igen. Konrads forældre prøver under aftensmaden at forestille sig, hvad deres lille dreng mon laver på Samsø.
Onsdag morgen samler lærerne postkort ind på lejrskolen. De, der ikke har skrevet ét endnu, får hjælp af lærerne til at stave sig gennem en lille hilsen til forældre eller bedsteforældre. Konrad vil så gerne fortælle sine forældre hvor ufatteligt meget der er sket, men den flotte måge, som han har tegnet øverst på kortet, efterlader ikke meget plads til at skrive på. Han kniber øjnene i og koncentrerer sig inderligt om at huske ALT, så han selv kan fortælle det til mor og far.
På Samsøgade skole står en kødrand af længselsfulde forældre parat, da bussen triller ind i skolegården. Denne gang har Konrad ikke så travlt med at komme ud. Ligesom de andre trætte børn glider han langsomt ud af bussen, mødes med knus og interesserede spørgsmål til turen fra mor og far, der håber på at dele en bid af lejrskolekagen. Konrad trodser kortvarigt trætheden og kan næsten ikke nå at trække vejret mellem alle de historier, han skal huske at fortælle. Efter kort tid kan han ikke længere holde styr på, hvad han allerede har fortalt og hvad han skal huske...
Næste dag ankommer postkortet med mågen og teksten: "Kære mor og far. Jeg har det godt, det er sjovt på Samsø. Hils Fido og mormor! Kærlig hilsen Konrad" På bagsiden af kortet er der et idyllisk scenarie med gamle huse på Samsø.
Opsamling på uge 11
Mandagsstævnemøde
For at manifestere nye rammer for projektet, valgte vi at lave dogmer for den følgende arbejdsuge. Dogmerne opstod ud af diskussionen om, at vores vision skulle tilpasses, da vores fokus var for bredt og uhåndgribeligt. Vi blev enige om, at vi skulle være lidt mindre ansvarlige og lidt mere fjollede for at få sparket gang i at designe noget.
Dogmerne blev således:
- Kun fjollede idéer
- Ingen ’social responsibility’
- Tænk på dimser – altså håndgribeligt design, som skal kunne være i en kasse.
Med disse nye rammer gik vi i gang med en ny idé-runde med inspiration fra vores ’det tredje sted’ workshop med Jannie. Vi lavede vores eget ’dimension grid’ med funktionerne: fjolle, hvile, spise, rejse, fordybelse og motionere; og personerne: børn, turister, forretningsfolk, handlende og pendlere. Med dette som værktøj begyndte vi at tegne løs på en hel masse idéer, og vi kom frem til følgende mere eller mindre gode løsninger:
- Samsø-dimsen: et lege-redskab/fantasi-exellerator, som alle børn får, når de kommer til øen, og som indeholder utallige funktioner.
- Samcyklen: en lille udklappelig cykel med Samsø-logo, som kan tages med overalt. Kunne kombineres med vores tidligere idé om en ’Samsø-Velo’, som skulle fungere som en slags by-cykel (ø-cykel), og som kunne oplades af overskydende el om natten.
- Lytteposter: høretelefoner rundt om på øen med scenariemusik, der kunne forstærke naturindtrykket.
- Interaktive video-bænke: bænke med sensorer, som fortæller historier om Samsø, når man sætter sig på dem.
- Samsørøverleg: Interaktiv hoppe-/sørøver-kort til legepladser, hvor man hopper rundt mellem interaktive felter, der kan fortælle en historie.
- Foto-morph: Turister får taget fjollede billeder til deres Samsø-pas.
- Samsø-indkøbsvogn: en indkøbsvogn, der fortæller dig facts om Samsø-produkter. En slags ’jord-til-bord’- fortæller.
- Æsel-turisme: turister trækker samsinge rundt på øen til arbejde og skole (ja, fjolleri er et dogme!)
- Hvilestationer: små hygge-huler rundt omkring på øen, hvor børn kan kravle ind og hvile sig med en god bog og afslappende musik.
- Even-tur på Samsø: børn klædes ud som eventyrlige figurer og rejser rundt i en eventyrverden med forskellige interaktive porte rundt om på øen.
UD!
Turen til Samsø tirsdag d. 10 var en kærkommen mulighed for at komme UD. Det er altid givtigt at opleve (sic!) ting sammen med de mennesker man arbejder med. Luften er anderledes og selvom vi havde store problemer med at følge dagens plan for fremskridt, så endte vi alligevel med at rejse os op på færgeturen hjem og sige noget refleksivt om hvad vi havde observeret dagen i gennem.
Efter vi alle var kommet hjem efter en lang dag og klokken var ved at være mange, så skete der det foruderlige, at et gruppemedlem sendte en sms rundt og udtrykte inspiration og idé til Designprojektet. Idéen fremgik ikke klart, men det vigtige...gejsten, var helt tydelig. Det gik så op for os i dag onsdag, at det faktisk også var en GO idé der var tale om. Så god at vi har valgt at arbejde videre med den. Pludselig var vores problemer med nutidsscenariet forsvundet. De flyvske tanker om alt fra el-biler til lyskunstnere og tilflytterfamilier var bragt i ro, og en fokuseret indsats med at arbejde med DESIGN(!!!) kan nu begynde.
Og vi er i gang. De indledende praktiske og konkrete gøremål har vi hurtigt delt ud, og vi kan begynde at bruge workshopteknikker, designmetoder og alt det andet vi har lært noget om. Skønt!
The great (un)known
Men hvad var det egentlig der skete? Hvor kom idéen fra? Og hvad frembragte den? Og kan vi genskabe de samme idégenererende vilkår igen en anden gang....?
Eller handler det hele måske om, at tålmodighed og tillid til processen afgør mere end vi aner?
Vi får løbende at vide, at det netop er processen og vores evne til at reflektere over den, der er det vigtigste. Og vi tvivler efterhånden ikke længere på, at når vi bliver bedt om at reflektere, så er det yderst givtigt.
Tænk på hvor godt det bliver, når vi på et tidspunkt ude i fremtiden evner at reflektere pr. refleks.
Ny vision
Efter det nye fokus var det også nødvendigt at omformulere vores vision. Det er således blevet til:
Vi vil forstærke lejrskolebørns mulighed for at kommunikere og formidle deres ø-oplevelse med udgangspunkt i postkortformatet (evt. som metafor).
- Vi ser et nyt og udvidet postkortformat.
- Vi ser et postkortformat, der understøtter børnenes oplevelser og minderne om dem.
fredag den 6. marts 2009
I spy with my little eye
(Not everyone is smiling..why?)
Eksisterende Samsøiske Ressourcer
Vedvarende energi (signalværdi for fællesskabsfølelsen, fremtidstænkning, ansvarlighed, medmenneskelighed, energi ikke fremmedgjort på Samsø, ”fra jord til bord”-el, private vindmøller)
Stilhed (ro indeni, parkeringspladsen i Tranebjerg, fravær af trafik, man kan fravælge lyd, )
Natur (tæt på (er en nabo, ikke et udflugtsmål), mangeartet, umulig at komme udenom, integreret i hverdagen, landbrug)
Nærvær & Intimitet (man bekymrer sig for hinanden, integration af medbeboerne, mere flødeskum, småsnak fordi der ikke hele tiden er mennesker omkring dig, man vinker til alle man møder, ikke nødvendigt at sætte skilte op – folk ved de skal køre langsomt her og der, fåtal fremmer relationering)
Frihed (politisk frihed (lavt hierarki), økonomisk frihed, selvbestemmelse i et lille samfund)
Langsomhed (Den geografiske afgrænsning, få valgmuligheder giver mindre stress, simpelhed)
Tryghed (fravær af trafik, lav kriminalitet, der er altid nogen hjemme, man kender alle, alle steder er hjemme, geografisk overskuelighed)
OBS! Samsø er muligvis ubemærket steget i (immateriel mer-) værdi, ikke alene i kraft af sin egen udvikling, men også i takt med, at øens omverden er blevet mere fortravlet, mere kriminaliseret, mere forurenet, dyrere og mere kompleks. Disse er blot nogle af de mange områder, hvorpå Samsø i kontrast til omverdenen er blevet et mere fordelagtigt sted at bo.
Mavefornemmelser
Opsamling på sidste uges arbejde:
Vi er taget til Samsø med et åbent sind. Visionerne, som de er formuleret tidligere i blogarkivet, har vi lagt på is for en tid. Med visionerne tilsidesat har vi også måttet slå koldt vand i blodet og forsikre os selv, at det er ok at være på usikker grund så langt fremme i processen. Dette har siden voldt os store problemer.
I skarp konstrast til sidste semester er vi i år blevet skubbet ud i konkretisering inden vi har fundet fælles fodslag i projektet. HVAD er vores emne? HVEM bekymrer vi os for? Er der overhovedet behov for vores arbejde? Er vi i gang med innovation for innovationens skyld, eller har vi andre succeskriterier?
Det har føltes godt at eksperimentere indtil videre, men efter besøget på Samsø er vi blevet nærmest ædrueligt bevidste om vigtigheden af at finde den rette indgangsvinkel, før vi kan tænke i designs. Det er begyndt at føles meningsløst, og processen er derfor kommet i altoverskyggende fokus for vores videre arbejde. For at komme videre fra vadestedet, har vi besluttet os for at afsætte tid til et ophold i designprocessen. Vi arbejder i opholdet på at dele og synkronisere mavefornemmelser, samt diskutere hvilke værdier vi vil arbejde udfra.
På trods af metasnak og frustration har vi imidlertid fået skudt flere gode idéer ud i luften, som vi stadig går og tygger på.Det har i denne forbindelse vist sig afgørende for vores overblik, at vi begynder at kategorisere idéerne, men mere om dét i næste indlæg.
Efter besøget på Samsø har vi sporet os tilbage på en vision, som nu kan formuleres således:
Vi vil formidle det eksisterende Samsø ud til resten af Danmark. I denne forbindelse ønskes Samsø tydeliggjort som bosted, snarere end turistmål.
I tråd med denne vision har vi foreslået en række mere snævre målsætninger:
Konkrete designforslag:
Vi er taget til Samsø med et åbent sind. Visionerne, som de er formuleret tidligere i blogarkivet, har vi lagt på is for en tid. Med visionerne tilsidesat har vi også måttet slå koldt vand i blodet og forsikre os selv, at det er ok at være på usikker grund så langt fremme i processen. Dette har siden voldt os store problemer.
Design & gut feeling
I skarp konstrast til sidste semester er vi i år blevet skubbet ud i konkretisering inden vi har fundet fælles fodslag i projektet. HVAD er vores emne? HVEM bekymrer vi os for? Er der overhovedet behov for vores arbejde? Er vi i gang med innovation for innovationens skyld, eller har vi andre succeskriterier?
Det har føltes godt at eksperimentere indtil videre, men efter besøget på Samsø er vi blevet nærmest ædrueligt bevidste om vigtigheden af at finde den rette indgangsvinkel, før vi kan tænke i designs. Det er begyndt at føles meningsløst, og processen er derfor kommet i altoverskyggende fokus for vores videre arbejde. For at komme videre fra vadestedet, har vi besluttet os for at afsætte tid til et ophold i designprocessen. Vi arbejder i opholdet på at dele og synkronisere mavefornemmelser, samt diskutere hvilke værdier vi vil arbejde udfra.
På trods af metasnak og frustration har vi imidlertid fået skudt flere gode idéer ud i luften, som vi stadig går og tygger på.Det har i denne forbindelse vist sig afgørende for vores overblik, at vi begynder at kategorisere idéerne, men mere om dét i næste indlæg.
Idéudvikling
Efter besøget på Samsø har vi sporet os tilbage på en vision, som nu kan formuleres således:
Vi vil formidle det eksisterende Samsø ud til resten af Danmark. I denne forbindelse ønskes Samsø tydeliggjort som bosted, snarere end turistmål.
I tråd med denne vision har vi foreslået en række mere snævre målsætninger:
- Samle Samsøs administrations- formidlingsorganer i én virtuel central.
- Skabe pier 2 pier netværk mellem tilflyttere og beboere.
- Muliggøre tilflytteres identifikation med øens beboere.
- Flytte Udviklingskontorets fokus mod mere langsigtet effekt.
- Rette formidling mod yngre segment, dvs. inden familiestiftelse.
- Prioritere og synliggøre Samsøs vigtigste ressourcer i tilflytningsøjemed.
- Udnytte Samsøs eget energioverskud i øens markedsføring.
Konkrete designforslag:
- Overskydende energi til oplysning af tomme huse på Samsø.
- Overskydende energi til undersøisk oplysning af havet omkring Samsø
- Overskydende energi til brug for lyskunstnere.
- Udvikling af bæredygtig kollektiv transportmodel for hele øen (bycykelkoncept med elbiler).
- Overskydende energi til opladning af elbiler på øen.
- Internet hot-spot for hele Samsø.
Ambitioner og succeskriterier
I vores arbejde med at finde det førnævnte fodslag er det blevet os tydeligt, at vi, som en del af strategien for at komme videre, bliver nødt til at forstå hinandens ambitioner og hvilke succeskriterier vi hver især har for vores Designprojekt. Fordi vi ikke har startet processen med at undersøge arenaen og finde et problem/en anomali, som vi kunne være enige om, er spektret, indenfor hvilket vi løbende fostrer idéer, utrolig bredt. Og måske for bredt...? Det er ihvertfald blevet mere og mere tydeligt, at dét, der for nogle virker som en sjov idé, for andre virker som totalt plat og kortsigtet og hvad der for nogle virker som en seriøs løsning på et reelt problem for andre virker som et meget langsigtet og måske endda urealistisk stort og omfattende forslag.
Problemet er måske ikke så meget, at vi ikke vil det samme sted hen, men derimod at vi, fordi vi ikke har skabt en reel forståelse af vores felt, ikke er startet det samme sted. Det høres ind i mellem i gruppen, at vi ikke bør bruge termer fra Entrepreneurship, men... Vi mangler at finde vores anomali! Indtil vi finder den, kommer vi til at designe i blinde.
Vi må og skal både stille og besvare spørgsmålet: "Hvorfor skal vi designe noget?"
Problemet er måske ikke så meget, at vi ikke vil det samme sted hen, men derimod at vi, fordi vi ikke har skabt en reel forståelse af vores felt, ikke er startet det samme sted. Det høres ind i mellem i gruppen, at vi ikke bør bruge termer fra Entrepreneurship, men... Vi mangler at finde vores anomali! Indtil vi finder den, kommer vi til at designe i blinde.
Vi må og skal både stille og besvare spørgsmålet: "Hvorfor skal vi designe noget?"
mandag den 2. marts 2009
onsdag den 25. februar 2009
Mission: Samsøudflugt vol. 1
Gruppen tager første gang til Samsø torsdag den 26. februar. Og vi glæder os!!
Vi svæver mellem en lånt forældrebil og et lejet lig (hvis vi lejer et lig kan vi først komme afsted med færge fra Hou kl. 11).
Destination Sam
sø
aka. Samsø Turistbureau
Langgade 32, Tranebjerg
DK-8305 Samsø
Vi svæver mellem en lånt forældrebil og et lejet lig (hvis vi lejer et lig kan vi først komme afsted med færge fra Hou kl. 11).
- Afgang Hou kl. 7.15 (eller kl. 11.00)
- Ankomst Kolby Kås kl. 8:30 (eller kl. 12.15)
- Formøde med Eva og/eller Gitte fra Destination Samsø (formøde) kl. 14.00
- Umiddelbart herefter møde/ interview med småbørnsfamilier...
- Resten af dagen: på opdagelsesrundtur på øen (evt. efter turistkontorets og familiernes anvisninger).
- Hjemrejse (afgang Kolby Kås) Kl. 19.45 (Hou 21.00), eller kl. 20.55 (Hou 22.05).
Destination Sam
søaka. Samsø Turistbureau
Langgade 32, Tranebjerg
DK-8305 Samsø
tirsdag den 24. februar 2009
Samsøgades funktioner
Samsøgade opleves primært som en hybrid mellem transport og beboelse. Der danner sig imidlertid praksisser omkring og i gaden, som ikke falder ind i nogen af de to kategorier. Disse praksisformer peger på retninger, gaden kan udvikle sig i og måske allerede er i færd med at transformere sig til.
På trods af at gaden er relativt kort (ca. 300 m.), skifter den karakter flere steder. Især kan man tale om, at gaden deles på ”toppen” ved Ny Munkegade-krydset. Øst herfor ligger den brostensbelagte, snævre del af Samsøgade, som ender ved Århus Universitet. Mod vest fører den stadigt bredere, asfalterede Samsøgade ned i det skarpe sving, hvor Samsøgade bliver til Grønnegade.
På trods af at gaden er relativt kort (ca. 300 m.), skifter den karakter flere steder. Især kan man tale om, at gaden deles på ”toppen” ved Ny Munkegade-krydset. Øst herfor ligger den brostensbelagte, snævre del af Samsøgade, som ender ved Århus Universitet. Mod vest fører den stadigt bredere, asfalterede Samsøgade ned i det skarpe sving, hvor Samsøgade bliver til Grønnegade.
1. Transport
I den vestlige del af Samsøgade kører to buslinjer, som præger stedet i første omgang med den faktiske kørsel, men også ved de i alt tre busstoppesteder. Desuden er vejens belægning i denne del ændret til asfalt, muligvis af hensyn til bussernes kørsel. Busserne kommer ind fra syd nede ved Grønnegade og drejer nordpå ”på toppen” ved Ny Munkegade (se illustration 1).
ill. 1
Gennemfarten af de to buslinjer betyder, at der er forholdsvist meget trafik i den lille gade hele dagen igennem. Der kører en bus igennem gaden hvert femte minut mellem kl. 7 og 18 (regner man begge retninger med, stopper linje 24 i alt seks gange i timen, linje 4 ligeså). Efter kl. 18 bliver det til hvert tiende minut. Dette påvirker lydbilledet, såvel som udsynet.
Busstoppestederne fungerer som samlingssteder for bussernes passagerer, som udgør den tydeligste funktionelle befolkningsgruppe i gaden.
2. Beboelse & bebyggelse
Gaden er bebygget på begge sider med ensartede byhuse, som støder direkte op til fortorvet uden forhave. Kun i området omkring Samsøgade Skole er beboelsen afbrudt. Skolen er meget markant i gadebilledet med en bygningsstørrelse, der langt overgår byhusene. Desuden er skolen placeret på gadens højeste punkt, lige ved krydset med Ny Munkegade.
Husenes ensartethed er tydeligst i den østlige del af gaden, hvor de står tættere ved hinanden, da gaden her snævrer ind (se illustration 2). Indsnævringen skyldes dels et mindre fortov, dels at begge sider af gaden her inddrages til parkering. Den tættere bebyggelse bevirker mindre lysindfald, og gaden giver derfor indtryk af at være mere lukket i denne ende. Dette indtryk forstærkes blot af flere misligholdte bygninger, samt de tæt parkerede biler i begge sider.
ill. 2
3. Utilsigtet brug
Samsøgade fungerer primært som gennemfartsvej, især for fodgængere, men også cyklister, personbiler og så busserne. Ny Munkegade-krydset er et vigtigt bindeled mellem Universitetet og midtbyen. Det er den mest trafikerede vej i øgadekvarteret (eksklusiv Langelandsgade), men man kan ikke tale om noget specifikt gademiljø. Dette kan skyldes, at gaden ikke er indrettet til længere ophold, hverken i form af opstillede bænke eller naturlige hvilesteder, såsom sten, parkområder eller lignende. Fortorvet er meget bredt og lyst i den vestlige ende og kunne sagtens inddrages som opholdsområde, men der mangler siddepladser og muligvis motiv for ophold. Den lokale bodega, Troubaduren, tager ikke bestik af potentialet og dens gæster bliver indenfor i de dunkle lokaler.
Omkring kiosken i Ny Munkegade-krydset samles skolens elever til gengæld i frikvartererne og efter skole. Krydset er lyst og åbent, bilerne skal holde en hastighed på 30 km/t, og børnene føler sig velkomne nok til selv at finde tomme kasser at sætte sig på.
Samsøgades mangel på opholdssteder, samt den store forskellighed fra den ene ende til den anden gør den på samme tid åben for tilegnelse, men også skrøbelig for forfald. Især i den østlige ende forfalder gadens stand bemærkelsesværdigt, og i den vestlige ende erobres dele af gadebilledet af grafittimalere og tags.
Der ligger mange potentialer i Samsøgade, som på samme tid er befærdet, ombejlet og forfaldet.
Observationer i og tanker om Samsøgade
Gaden ligger parallelt med Nørregade og krydses af Nymunkegade, Sjællandsgade, Hjarnøgade og Grønnegade. Den strækker sig over en bakke som topper midt på gaden (Nymunkegade). Ved dette kryds ligger Samsøgade skole.
Visuelt udformer gaden sig ved at være delt i 2. Stykket fra Sjællandsgade til Nymunkegade er brostensbelagt og virker smalt og mørkt, mens stykket fra Nymunkegade, over Hjarnøgade til Grønnegade er asfalteret, med bredde fortov og masser af lys.
Den visuelle todeling opfordrer til forskellig brug af de to gadestykker: Den smalle del er mørk og kold. Der er ingen lys eller varme, man får lyst til at gå væk fra den, har ikke lyst til at opholde sig der. Bygningerne er ikke vedligeholdt, hvilket giver en fornemmelse af forfald, der ligger blade mange steder – altså bliver der ikke fejet. Fortovene er smalle. For enden af gaden mødes blikket af en sort container (UFF?) og en stor gul universitetsbygning.
Den bredde del af gade er lys. Der er varme, masser af sol og den er åben, også afslutningsvist, hvor en stor, bred trappe fører op til Sct. Marcus Kirkeplads. Den opfordrer til brug, men måske ikke så meget til ophold. Der er ingen bænke eller deciderede opholdssteder, kun en bænk er placeret helt for enden ved trappen, den bliver brugt af en pige som spiser frokost.
Den materielle forskel i gadebelægningen ville umiddelbart opfordre til at man havde lettere ved / mere lyst til at opholde sig i den del af gaden, hvor der er brostensbelagt. Umiddelbart signalerer disse, i forhold til asfalten, en ro og stilhed. Men fordi gadens omkringliggende huse ikke opfordrer til ophold, men udstråler forfald og ikke charme, bliver den emotionelle opfattelser af denne del af gaden ikke ’hygge’, ’ro’ ’afbræk fra hverdagen’, men derimod ’baggårdsagtig’, ’slumkvarter’ og ’hastig forbi-gang’.
Begge dele af gaden fungerer også mere som passager end som opholdssted. Der er en del trafik og flere busser kører på den nederste del af gaden (Nymunkegade – Grønnegade). Men ser man på området midt i mellem dem (der hvor Nymunkegade krydser) er der et stort åbent rum, hvor fodgængere ’hersker’. Selvom der er meget trafik, er det bilerne der skal holde tilbage, hvilket medfører en lidt ’loose’ holdning hos forgængerne. De skråer over krydset tilfældigt og følger ikke de officielle anvisninger i form af forgængerovergange. I dette områder er der desuden flere af skolens ældre elever som hænger ud. De bruger det ene hjørne, hvor der ligger en kiosk, som mødested og opholdssted. To piger har indtaget kioskens aviskasse og bruger den som erstatning for en manglende bænk.
I dette område er der sat mange færdselsskilte op, bl.a. parkeringsanvisninger og et ’30 km zone’ skilt. Skiltene fungerer som retningslinjer for brugen af dette rum. Der lægges op til at bilerne skal køre langsomt og der gives dermed plads til skolebørnenes brug af rummet omkring krydset. Disse prioriteres.
Flere steder i gaden er bygningerne indtaget af graffitimalere. De har erobret væggene med stencils og kommentarer. Ved udmundingen i Grønnegade er en endevæg benyttet til at starte en form for kommunikation. En har skrevet ’jeg elsker dig’ og en anden har svaret ’jeg elsker også dig’. Den ellers tomme mur, har her fungeret som en åben invitation til en ytringshandling mellem to mennesker.
Et sted på fortovet er der skrevet med store hvide bogstaver: ’NYGIFTE’. Her er gadens rum blevet brugt til at kommunikere en information til forbipasserende omkring to beboere i huset ved siden af.
Ved en trappeopgang er der placeret en ensom blomsterkrukke med friske stedmoderblomster – måske et signal/håb/ønske fra en beboer om at foråret er på vej? I hvert fald en måde at kommunikere et budskab via noget materielt.
Visuelt udformer gaden sig ved at være delt i 2. Stykket fra Sjællandsgade til Nymunkegade er brostensbelagt og virker smalt og mørkt, mens stykket fra Nymunkegade, over Hjarnøgade til Grønnegade er asfalteret, med bredde fortov og masser af lys.
Den visuelle todeling opfordrer til forskellig brug af de to gadestykker: Den smalle del er mørk og kold. Der er ingen lys eller varme, man får lyst til at gå væk fra den, har ikke lyst til at opholde sig der. Bygningerne er ikke vedligeholdt, hvilket giver en fornemmelse af forfald, der ligger blade mange steder – altså bliver der ikke fejet. Fortovene er smalle. For enden af gaden mødes blikket af en sort container (UFF?) og en stor gul universitetsbygning.
Den bredde del af gade er lys. Der er varme, masser af sol og den er åben, også afslutningsvist, hvor en stor, bred trappe fører op til Sct. Marcus Kirkeplads. Den opfordrer til brug, men måske ikke så meget til ophold. Der er ingen bænke eller deciderede opholdssteder, kun en bænk er placeret helt for enden ved trappen, den bliver brugt af en pige som spiser frokost.
Den materielle forskel i gadebelægningen ville umiddelbart opfordre til at man havde lettere ved / mere lyst til at opholde sig i den del af gaden, hvor der er brostensbelagt. Umiddelbart signalerer disse, i forhold til asfalten, en ro og stilhed. Men fordi gadens omkringliggende huse ikke opfordrer til ophold, men udstråler forfald og ikke charme, bliver den emotionelle opfattelser af denne del af gaden ikke ’hygge’, ’ro’ ’afbræk fra hverdagen’, men derimod ’baggårdsagtig’, ’slumkvarter’ og ’hastig forbi-gang’.
Begge dele af gaden fungerer også mere som passager end som opholdssted. Der er en del trafik og flere busser kører på den nederste del af gaden (Nymunkegade – Grønnegade). Men ser man på området midt i mellem dem (der hvor Nymunkegade krydser) er der et stort åbent rum, hvor fodgængere ’hersker’. Selvom der er meget trafik, er det bilerne der skal holde tilbage, hvilket medfører en lidt ’loose’ holdning hos forgængerne. De skråer over krydset tilfældigt og følger ikke de officielle anvisninger i form af forgængerovergange. I dette områder er der desuden flere af skolens ældre elever som hænger ud. De bruger det ene hjørne, hvor der ligger en kiosk, som mødested og opholdssted. To piger har indtaget kioskens aviskasse og bruger den som erstatning for en manglende bænk.
I dette område er der sat mange færdselsskilte op, bl.a. parkeringsanvisninger og et ’30 km zone’ skilt. Skiltene fungerer som retningslinjer for brugen af dette rum. Der lægges op til at bilerne skal køre langsomt og der gives dermed plads til skolebørnenes brug af rummet omkring krydset. Disse prioriteres.
Flere steder i gaden er bygningerne indtaget af graffitimalere. De har erobret væggene med stencils og kommentarer. Ved udmundingen i Grønnegade er en endevæg benyttet til at starte en form for kommunikation. En har skrevet ’jeg elsker dig’ og en anden har svaret ’jeg elsker også dig’. Den ellers tomme mur, har her fungeret som en åben invitation til en ytringshandling mellem to mennesker.
Et sted på fortovet er der skrevet med store hvide bogstaver: ’NYGIFTE’. Her er gadens rum blevet brugt til at kommunikere en information til forbipasserende omkring to beboere i huset ved siden af.
Ved en trappeopgang er der placeret en ensom blomsterkrukke med friske stedmoderblomster – måske et signal/håb/ønske fra en beboer om at foråret er på vej? I hvert fald en måde at kommunikere et budskab via noget materielt.
mandag den 23. februar 2009
Etno-jam - opsamling
Vi brugte etno-jam-spillet til at finde frem til en fælles forståelse for den arbejdsproces, som vi står over for. I vores kortlægning af processen blev vi hurtigt enige om, at vi skal tage udgangspunkt i os selv som researchere og designere. Vores tilgang blev meget lig den hermeneutiske tilgang, idet vi ser de andre arbejdsområder som nye erfaringer, der skal afdækkes, og at vi dernæst vender tilbage til udgangspunktet – os selv. Processen ser vi således ikke som lineær, men som et net af dynamik, hvor de forskellige områder er i konstant samspil med hinanden.
Data/recording-delen har vi sat sammen med etnografi-delen, og disse to peger hen mod Samsø (som vi har indsat som ekstra punkt), da det er vores primære undersøgelsesområde. Derudover har vi tilføjet endnu et punkt, som vi kalder ’legekammerater’, der symboliserer de samarbejdspartnere vi kommer til at få gennem projektarbejdet. Denne del peger mod teknologi-delen og designmaterialer, da vi ikke selv har disse ressourcer. Dernæst har vi sat metode-delen sammen med teori-delen, da vi mener, at disse hænger uløseligt sammen. Til sidst har vi tilføjet bloggen som den del, der dokumenterer vores arbejde løbende, og som vi kan bruge til at gå tilbage i processen, hvis vi har brug for det.
Data/recording-delen har vi sat sammen med etnografi-delen, og disse to peger hen mod Samsø (som vi har indsat som ekstra punkt), da det er vores primære undersøgelsesområde. Derudover har vi tilføjet endnu et punkt, som vi kalder ’legekammerater’, der symboliserer de samarbejdspartnere vi kommer til at få gennem projektarbejdet. Denne del peger mod teknologi-delen og designmaterialer, da vi ikke selv har disse ressourcer. Dernæst har vi sat metode-delen sammen med teori-delen, da vi mener, at disse hænger uløseligt sammen. Til sidst har vi tilføjet bloggen som den del, der dokumenterer vores arbejde løbende, og som vi kan bruge til at gå tilbage i processen, hvis vi har brug for det.
Samsøgader i Danmark
Der er tolv byer i Danmark, som har en Samsøgade.
Af dem er de fem af dem i større byer:
Århus, København Ø, Horsens, Esbjerg, Aalborg
Derudover er tre af dem i mellemstore byer:
Skive, Ringkøbing og Ikast
De resterende fire er i mindre byer:
Hadsund, Hjørring, Jerslev og Gylling
Det primære fokus kunne som udgangspunkt ligge på Samsøgaderne i de større byer, og senere kunne det muligvis udvides til at omfatte de tre mellemstore byer.
Fælles for de fem Samsøgader i de store byer er, at de alle ligger i Øgadekvarterer (mere eller mindre).
I Århus ved vi, at det er et område, hvor der bor mange af de resourcestærke børnefamilier – med høj uddannelse og/eller forholdsvis høj indkomst. Vi kan prøve at undersøge, hvorvidt det samme er gældende for de andre Samsøgader.
Af dem er de fem af dem i større byer:
Århus, København Ø, Horsens, Esbjerg, Aalborg
Derudover er tre af dem i mellemstore byer:
Skive, Ringkøbing og Ikast
De resterende fire er i mindre byer:
Hadsund, Hjørring, Jerslev og Gylling
Det primære fokus kunne som udgangspunkt ligge på Samsøgaderne i de større byer, og senere kunne det muligvis udvides til at omfatte de tre mellemstore byer.
Fælles for de fem Samsøgader i de store byer er, at de alle ligger i Øgadekvarterer (mere eller mindre).
I Århus ved vi, at det er et område, hvor der bor mange af de resourcestærke børnefamilier – med høj uddannelse og/eller forholdsvis høj indkomst. Vi kan prøve at undersøge, hvorvidt det samme er gældende for de andre Samsøgader.
søndag den 22. februar 2009
Spørgsmål til fokusgruppe - nutidsscenarie
Vi har forsøgt at lave nogle spørgsmål til vores fokusgruppe, som vi kan bruge til vores nutidsscenarie. Spørgsmålene har vi stræbt efter at strukturere således, at de på ingen måde bliver ledende, og samtidig søger vi efter, at svarene kan blive så åbne som muligt.
1. Har du/I nogensinde været på Samsø? I hvilken forbindelse? Hvad var jeres indtryk af øen, og syntes du/I om de indtryk I fik?
2. Hvad forbinder/associerer du/I umiddelbart Samsø med?
3. Hvorfor bor I i Århus? Hvad tilbyder byen jer som børnefamilie? Hvilke ting kunne I savne?
4. Hvad forestiller I jer, at Samsø kunne tilbyde jer som bosted? Hvad ville der evt. mangle?
5. Hvad skulle der så ske med Samsø, for at I seriøst kunne overveje at flytte derover?
1. Har du/I nogensinde været på Samsø? I hvilken forbindelse? Hvad var jeres indtryk af øen, og syntes du/I om de indtryk I fik?
2. Hvad forbinder/associerer du/I umiddelbart Samsø med?
3. Hvorfor bor I i Århus? Hvad tilbyder byen jer som børnefamilie? Hvilke ting kunne I savne?
4. Hvad forestiller I jer, at Samsø kunne tilbyde jer som bosted? Hvad ville der evt. mangle?
5. Hvad skulle der så ske med Samsø, for at I seriøst kunne overveje at flytte derover?
onsdag den 18. februar 2009
NU-scenarie: Karmaeksport
For overhovedet at kunne tænke et scenarie, har vi taget udgangspunkt i to af vores visioner, som vi mener er oplagte at kombinere. Vi har herunder formuleret vores nutidsscenarie med 3 hypoteser, fulgt op af eventuelle mangler i vores research.
Udfra de kombinerede visioner: Øformidling & Øgadebrug
Hypotese 1: Samsø har en særlig tiltrækningskraft/ karma/ kultur/ atmosfære/ nogle særlige geografiske forhold, som gør øen attraktiv.
Hypotese 2: Sammenhængen mellem Samsøgade og Samsø er fraværende i folks bevidstheder. Vi kan udnytte koblingen mellem de to steder til at formidle Samsø.
Hypotese 3: I Århus' øgader bor netop de ressourcestærke, kreative mennesker, som Samsø har brug for at blive associeret med.
Opsamlende: Vi vil koge Samsø ned til de mest positive elementer (essensen) af Samsø. Det er dette Samsø vi vil formidle gennem øgaderne (der er 11 Samsøgader i DK).
Arbejdsprioritering
1) Vores projekt drejer sig altså om i første omgang om at FINDE den eksisterende ø-oplevelse.
2) I anden omgang vil vi føre den nyopdagede ø-oplevelse ud over øens grænser gennem Samsøgaderne. (der ligger særlige potentialer i denne praktiske brug af gadenavne, som sagtens kan udvikles til andre gader)
Vores (teknologiske) designindsats vil i denne vision primært ligge i Samsøgaderne.
OBS! Mangler og spørgsmål
Hovedspørgsmålet må vel lyde, om samsingerne overhovedet har behov for at blive formidlet?
- Ang. hypo-1
Mangel i scenariet: Vi VED faktisk ikke, om Samsø er attraktivt, hvilket er en forudsætning for nu-scenariet. HVIS dette viser sig at være en falsk antagelse, vil vores projekt skulle dreje sig primært om at opdyrke et attraktivt Samsø. Dvs. en øget vægtlægning og omformulering af prioritering ét.
- Ang. hypo-3
Mangel i scenariet: Hvordan ser Samsøgade ud i de resterende 10 byer i Danmark?
torsdag den 12. februar 2009
Mellem tabu og imperativ
Vi har brugt dagen i dag på at få struktureret vores arbejde bedre. Hvor vil vores kræfter være bedst udnyttede på dette stadie af projektet? - I brainstorming, i mock-up'ing?? Det er som om kreativitetstabuet i dette semester er blevet erstattet af et kreativitetsimperativ. Derfor begynder vi straks dagens gruppesession med at kaste inspirerende post-its efter hinanden.
Det er først, da vi har kørt et par idéer ufatteligt langt ud, at vi kan se vi er på dybt vand. Det føles lidt underligt, idéerne er sjove men inspirationen forsvinder for hurtigt. Vi sætter hælene lidt i. Den følgende arbejdsoversigt viser fra punkt ét til fem, hvor langt vi trods alt er klar til at tænke på nuværende tidspunkt.
1. Vision
Vi har en vision i det omfang, at vi ved, vi vil ændre verden til det bedre for en gruppe mennesker. Et meget basalt arbejdsspørgsmål kunne derfor lyde: Hvem har det svært på Samsø?
De visionsbilleder vi allerede har uploadet her på bloggen, er udtryk for den kreative proces uden rammer. Det føles som om vi ikke har nogen rammer, så længe vi ikke har en anomali. Vision uden anomali lader til at være svært at arbejde med (om ikke uhensigtsmæssigt), og vi venter derfor gerne på flere og mere solidt funderede idéer, mens vi selvfølgelig gemmer de første kreative spirer.
2. Indledende manøvrer
Een måde at informere visionerne er ved den indledende dataindsamling, som vi er gået i gang med. For overblikkets skyld, har vi inddelt Samsø i fire emneområder, indenfor hvilke vi hver især forbereder et oplæg, som vi holder for hinanden tirsdag i næste uge. De fire områder lyder:
a) Historie
b) Kultur
c) Erhverv & energi
d) Geografi & demografi
3. Forberedelse på dataindsamling
Mens vi venter på flere idéer, vil vi de næste uger arbejde mere fokuseret med forberedelser til et kommende besøg på Samsø. Der skal samles en enorm mængde indtryk på turen, og vi har endnu ikke lavet en slagsplan. Hvem skal spørges, hvad skal vendes, hvad skal drejes, hvem skal tændes? Den færdige plan vil selvfølgelig blive lagt ud her på bloggen.
4. Samsøturen
Før vi selv har oplevet øen førstehånds, vil vi ikke kunne lægge os fast på en anomali. Derfor satser vi på at komme til Samsø hurtigst muligt, hvilket vil sige et sted i uge 9.
5. Senere...
Vi kommer hjem, lander en fantastisk idé og tester den gentagne gange...
Det er først, da vi har kørt et par idéer ufatteligt langt ud, at vi kan se vi er på dybt vand. Det føles lidt underligt, idéerne er sjove men inspirationen forsvinder for hurtigt. Vi sætter hælene lidt i. Den følgende arbejdsoversigt viser fra punkt ét til fem, hvor langt vi trods alt er klar til at tænke på nuværende tidspunkt.
1. Vision
Vi har en vision i det omfang, at vi ved, vi vil ændre verden til det bedre for en gruppe mennesker. Et meget basalt arbejdsspørgsmål kunne derfor lyde: Hvem har det svært på Samsø?
De visionsbilleder vi allerede har uploadet her på bloggen, er udtryk for den kreative proces uden rammer. Det føles som om vi ikke har nogen rammer, så længe vi ikke har en anomali. Vision uden anomali lader til at være svært at arbejde med (om ikke uhensigtsmæssigt), og vi venter derfor gerne på flere og mere solidt funderede idéer, mens vi selvfølgelig gemmer de første kreative spirer.
2. Indledende manøvrer
Een måde at informere visionerne er ved den indledende dataindsamling, som vi er gået i gang med. For overblikkets skyld, har vi inddelt Samsø i fire emneområder, indenfor hvilke vi hver især forbereder et oplæg, som vi holder for hinanden tirsdag i næste uge. De fire områder lyder:
a) Historie
b) Kultur
c) Erhverv & energi
d) Geografi & demografi
3. Forberedelse på dataindsamling
Mens vi venter på flere idéer, vil vi de næste uger arbejde mere fokuseret med forberedelser til et kommende besøg på Samsø. Der skal samles en enorm mængde indtryk på turen, og vi har endnu ikke lavet en slagsplan. Hvem skal spørges, hvad skal vendes, hvad skal drejes, hvem skal tændes? Den færdige plan vil selvfølgelig blive lagt ud her på bloggen.
4. Samsøturen
Før vi selv har oplevet øen førstehånds, vil vi ikke kunne lægge os fast på en anomali. Derfor satser vi på at komme til Samsø hurtigst muligt, hvilket vil sige et sted i uge 9.
5. Senere...
Vi kommer hjem, lander en fantastisk idé og tester den gentagne gange...
Den tid, den glæde.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
