Nyeste operationelle billede / postKORT

Som en udvidelse af portkort tanken, har vi i denne uge arbejdet med et nyt operationelt billede. Kort forestiller vi os noget a la følgende:

• Et fysisk kort med digitale muligheder, som er småt eller tyndt nok til at bringe med sig rundt på øen. Kortet skal kunne tages med hjem på den ene eller anden måde.
• Kortet som et kommunikationsværkstøj gennem den grafiske brugerflade / Interfacet
• Brugen af en form for åbent landkort kan stimulere den visuelle hukommelse, som oftest er stærkere end den sproglige.
  Kortet giver ikke alene overblik, men kan også rumme specifikke, personlige indsnit.
• Vi kunne tænke os at skabe et kort med mulighed for, at børnene kan tilføje deres egne indtryk på flere niveauer, eventuelt med en skelnen mellem personlige og fælles oplevelser.

Overvejelser:

1. Visuel hukommelse (erindingen i fokus)
En del af projektet har indtil videre drejet sig om at lade børnene strække lejrskole-oplevelsen ud over lejrens faktiske tidsramme. Et almindeligt postkort bidrager til dette på flere måder: forældre får mulighed for at dele barnets oplevelser og snakke med barnet om turen efter hjemkomsten; Postkortet hænges op på køleskabet til skue længe efter kortet blev modtaget; barnet vil kunne genkende billedet på bagsiden og derfra associere til nogle af de indtryk turen gav.Vi ønsker at yderligere facilitere postkortets genkaldelsesevne. Ved at få barnet til at lagre sine oplevelser indenfor en rumlighedsramme, vil vi appellere yderligere til brugen af den visuelle hukommelse, som lagres og genkaldes mere intuitivt end den sproglige.

2. Personlige indsnit (customization)
Mulighed for at være bevidst om de valg man gør sig i fht hvad der tages med hjem og formidles videre. Hvad er det, som er vigtigt at huske for den enkelte? og hvorfor?

3. Opfattelsesniveauer
I designet synes vi det er spændende at arbejde med flere niveauer. Her kunne man tænke i følgende 3 niveauer:

Det fysiske / geografiske niveau: Det materielle kort som kan tages med rundt. Dette niveau kan siges at være kendetegnet ved en særlig form for sociokulturelt lag, som er afhængig at måden vi anskuer verden via to-dimensionelle kort. Et af styrkerne ved dette niveau er, at det i høj grad faciliterer den visuelle hukommelse, og at det sætter fokus på og tager udgangspunkt i STEDET som begreb.

Det Intrapersonelle niveau: De fælles oplevelser som kan lagres på kortet.

Det Interpersonelle niveau: De individuelle oplevelser som lagres

Styrkerne ved disse to nivauer er at de faciliterer en bevidst omkring hvordan vi oplever steder alt efter hvem der befinder sig på dem. De tydeliggør altså hvordan steder skabes i brugen af dem (menneselige praksisser)

I begyndelsen har vi fokuseret meget på mobilitet, kortets forsinkelse.
Nu har fokus flyttet sig til et tidligere indsnit i kortskrivningsprocessen: Hvordan får vi ”kortet” til overhovedet at rumme de vigtigste indtryk, hvad er de vigtigste indtryk, hvordan lagrer børn ferieindtryk? Hvad (materielt, immaterielt?) tager de med sig hjem (uvidst!), hvordan husker de deres oplevelser

”Vi husker det da med vores hjerner!”
Citat: Carl Emil 4 klasse

(Der er mange lejrskolebørn på Samsø – børnenes Samsø-oplevelse som formidling af øen)

Hvordan har vi arbejdet med postkortet?
Et postkort har flere funktioner – fastfryser oplevelsen og strækker oplevelsen, både i tid og rum. Vi har undersøgt forskellige tilgange og står nu et sted mellem:

Barn-forælder Barn-(forældre)
kommunikation erinding
postkort landkort




Vi skal finde ud af, hvad er det væsentligste i disse tanker. Hvad mangler postkortet?

• Findes der et behov for at facilitere barnets erindring af lejrskolen, som i vores øjne repræsenterer en udviklingsmæssigt meget vigtig selvstændighedsoplevelse?


• Findes der et behov for at give forældrene bedre indblik i de ”ryk” barnet tager under en lejrskole?


• Handler det blot om, at børnene skal have oversættelsesredskaber, så de kan tale børnsk til forældrene og samtidig blive forstået?

Operationelle billeder: